Vendsyssel Teater kan med stolthed præsentere en af dansk musiks mest nærværende stemmer – Alberte Winding, som med sin varme og poetiske sensitivitet har rørt generationer af voksne og børn i mere end 35 år.
Efter Albertes bogudgivelse, Kastevind – erindringsglimt fra barndom og ungdom, fortsætter historierne i musikken, live på scenen, med sange fra Alberte Windings dejlige repertoire.
– Vi er også stolte af at kunne byde velkommen til Nordjysk Pigekor – kendt som landsdelens traditionsrige og velklingende firstemmige pigekor, der synger smukke sange på højt korteknisk niveau. Alt i alt bliver det en smuk, musikalsk oplevelse sammen med Alberte og Nordjysk Pigekor, lyder det fra Vendsyssel Teater.
Nordjysk Pigekor bliver dirigeret af kordirigent Christina Kjærulff og pianist Mads Baerentzen fra Aarhus Jazz Orchestra vil akkompagnerer pigekoret.