Lørdag blev ifølge sognepræst Liselotte Wiemer helt speciel i Horne Kirke. Nøglen til kirken var forsvundet og døren var låst.
Derfor havde man bedt en flok juniorkonfirmander om hjælp. Heldigvis dukkede de unge mennesker også op om lørdagen.

– De er virkelig skarpe, de juniorkonfirmander, konstaterer efterfølgende Liselotte Wiemer.
Der kom nemlig brev, koden blev løst, kirkekatten med nøglen blev fundet, hvorefter der blev bagt mega lækre kager, som blev delt med lige dem, man gerne ville glæde.

– Og så lærte vi om dåben, Jesus og englen på altertavlen, tændte lys og spredte lys og glæde, slutter sognepræsten fra Horne.
Foto: Kirkerne i Horne og Asdal.


