Lørdag var det 50 års siden, at en flok glade unge mennesker blev konfirmeret i Bindslev Kirke.
Derfor mødtes de i dag ved Bindslev Hotel og fulgtes op til Bindslev Kirke. Her holdt de først et minuts stilhed for fire af deres skolekammerater, som ikke er mere. To af dem er begravet på Bindslev Kirkegård. På gravstederne lagde de derfor en buket blomster.
Derefter gik de i servicebygningen og sang en fællessang og drak et glas champagne. Endelig returnerede de til Bindslev Hotel til en dejlig frokost og hyggeligt samvær.