Generalforsamlingen blev gennemført under kyndig assistance af dirigenten Palle Møller Jørgensen.
Formand Carsten Nielsen og Næstformand Kim Olesen opnåede begge genvalg, og den nye bestyrelse består herud over af Svend Hjorth, Lars Christian Thomsen og nyvalgt Nadia Talaab.
Suppleanter til bestyrelsen blev Martin Kirkholm Braun (1.suppleant) og Jan Jensen (2.suppleant).
”Vælgerforeningen har opnået en markant medlemsfremgang de seneste par år, og med afsæt i det flotte Kommunalvalg og Regionsrådsvalg, er vi helt sikre på at endnu flere medlemmer melder sig ind i Det Konservative Folkeparti. Vi har samtidig en meget velfungerende ungdomsorganisation Konservative Ungdom, som oplever en endnu større medlemstilgang, så der er ingen tvivl om at de konservative budskaber falder i rigtig mange vælgeres smag.
Et flot Kommunalvalg forpligter, og vi og vores valgte byrådsmedlemmer vil gøre alt hvad vi kan, for at leve op til den tillid vælgerne har vist os. Vores 7 byrådsmedlemmer vil være med til at præge politikken i kommunen i de næste 4 år, sammen med Venstre og Radikale i flertalsgruppen, og der er mange store beslutninger der skal træffes, for vores demografiske udvikling i kommunen vil lægge beslag på en stor del af det kommunale budget” udtaler den konservative formand Carsten Nielsen.
På generalforsamling valgte vælgerforeningen også deres kandidat til det kommende Folketingsvalg. Valget faldt på Mette Jensen, Hirtshals, der også er valgt ind i Byrådet i Hjørring Kommune, og er i gang med sin 2.periode som byrådsmedlem.


