Folkeskoleelever over hele landet ser ud til i dette skoleår at nyde godt af kortere skoledage, end de forventede, da de startede efter sommerferien.
Kommune efter kommune har nemlig gennem de seneste uger besluttet at lade deres folkeskoler nyde godt af den ekstraordinære frihed, som var en væsentlig del af en bred politisk aftale i kølvandet på coronakrisen fra før sommerferien, uddyber fagbladet Folkeskolen.
I Kommunernes Landsforening (KL) har man ikke overblik over, hvordan kommunerne og skolerne bruger den øgede frihed. Men kontorchef for Børn, Unge og Folkeskole Peter Pannula Toft lægger ikke skjul på, at der i KL kan være bekymring for, at frihedsgraderne betyder, at nogle skoler forkorter skoledagen.
I Skolelederforeningen håber næstformand Dorte Andreas til gengæld, at nogle af frihedsgraderne, der foreløbig kun gælder i indeværende skoleår, kan fastholdes fremover.
Læs hele artiklen ved kilden her: Folkeskolen


