Flere end 200 racefjerkræ fra 20 avlere samt en flok ”Kreative Vendelboer” har denne weekend indtaget Tannisbugt Hallen.

Allerede torsdag aften blev der stillet bure op således man var klar til at modtage de flotte fjerklædte dyr.
Lørdag formiddag har 6 dommere bedømt dyrene således man denne weekend kan kåre årets klubmester, bedste hane og høne i Vendsyssel Fjerkræklub. Her er lokale Nicolai Høst forsvarende klubmester.

De ”Kreative Vendelboer” udstiller ligeledes deres flotte håndværk. Her er det muligt at finde ting drejet i træ, håndlavede smykker, antik og retro, knipling, kunstmalerier og mange andre flotte ting.

Udstillingen er åben lørdag fra kl. 12:30 til 16:00 og søndag fra kl. 10:00 til 15:00
Børn under 15 år GRATIS og voksne kr. 30,-
Bag udstillingen står Vendsyssel Fjerkræklub.


