Hjørring Handel inviterer år til Krummetogets sæsonstart lørdag den 2. marts klokken 11 på Springvandspladsen, hvor Borgmester Søren Smalbro vil byde velkommen og klippe den røde snor, der markerer starten på endnu en sæson med togture i gågaden.
Det ikoniske Krummetog er på sporet igen og klar til at sprede glæde blandt børn og voksne i Dejlige Hjørring. Krummetoget og dets elskede lokomotivfører, Krumme, har været en del af byens sjæl i flere end 25 år og fortsætter med at skabe uforglemmelige oplevelser for generationer.
– Vi er glade for at fortsætte traditionen med Krummetoget. Det ved jeg, at Krumme også er meget glad for. Han glæder sig til at komme tilbage på sporet igen. Det er som altid gratis at få en tur i toget og Krumme har overraskelser med til alle børnene, siger Kimmie Amaliegaard, Elev- og SoMe manager i Hjørring Handel.
Alle, uanset alder, er velkomne til at hoppe om bord på Krummetoget og nyde en tur gennem byens gader.
– Kom og deltag i festlighederne og send Krummetoget godt fra start.