En torsdag midt i maj… ved vestvendte kyster tenderede den lovede kuling en lille storm… den lovede – og længe ventede – regn stod ned i uberegnelige stænger mellem solstrejfene… og måske skulle man bare snuppe anden del af Tue-trilogien EN DAG VIL VI GRINE AF DET som lydbog og krybe langt ned under dynerne… Ihvertfald var første del af Thomas Korsgaards Tue-fortælling en så overrumplende god oplevelse, at den trænger sig gevaldigt på – den svære toer… men nej…
Dagens clou havde været bestemt et stykke tid… 18.30 samme aften var der kick-off til en fodboldkamp i Svenstrup, hvor SGIFs U-15 skulle møde LBK/Gistrup, og vel er det ikke landsholds- eller superligeniveau men i glimt alligevel og en tur værd… ikke mindst fordi mit ældste barnebarn, Oscar, er med… Han spiller fodbold a la Christian Eriksen, når det er smukkest… og skulle ingen lige have lagt mærke til det, så har det nu været i avisen, og det er ganske vist…
Jeg overvejede at starte dagen med at mødes med Dronningen og Krøyer og Monet i Skagen, men det var alligevel noget af en omvej, så jeg startede i Østergade i Hjørring, hvor jeg skulle have hjælp til noget lavpraktisk inden for et kulturelt område, der for blot 30 år siden var nærmest ikke xisterende…
”Butikken er lukket” står der på facaden, hvor Yousee’s butik plejede at tilbyde diverse uundværlige tjenester og seneste mobilmodeller… tilsyneladende er noget af det så undværligt, at TDC er nødt til at indskrænke… Ingen havde orienteret mig om lukningen, så… og jeg nåede halvt gennemblødt tilbage til min bil på Mammutpladsen, hvor der ventede endnu en udfordring… at komme igennem på mobilen til Yousee…
Der skal trykkes og tastes, og jeg blev udsat for et veritabelt forhør af en robot, der på grund af regnens – den længe ventede – trommen på biltaget ikke kunne høre, hvad jeg sagde, inden ”hun” opgav og sendte mig videre til en tilsyneladende virkeligt xisterende ung mand, der på få øjeblikke fik styr på alle mine problemer… Man sender en venlig tanke til Niels Hausgaards herlige ”3 mobil”, som må have gjort indtryk blandt denne virtuelle verdens administratorer…
Fra Mammutpladsen er der kun et stenkast over til Jernbanegade 12, hvor Hjørrings absolut hotteste kulturelle nyhed og insisterende svar på FÆNGSLET i Horsens nemlig Hjørring Arresthus ihvertfald i en periode skal lægge tremmer og celler til alverdens kulturelle aktiviteter, som udstillinger, koncerter, fællesspisninger og fredagsbarer…
Efter sigende kan stedet ikke gøre krav på at have huset hverken Alberti eller Jens Nielsen, som havde den tvivlsomme ære at blive den sidst henrettede i Danmark i fredstid (anbefaling på det kraftigste: Poul Duedahls ONDSKABENS ØJNE), men ingen tvivl om, at der ligger masser af gode og saftige historier og venter på at blive fortalt fra byens arrest, som blev endeligt nedlagt i 2018 efter, at den sidste arrestant havde forladt bygningen i 2014…
Nu skal stedet fængsle på en helt anden måde, og efter dagens opstartsfestligheder er der lagt op til en bred diskussion af stedets funktioner fremadrettet, idet interesserede inviteres til debat den 31. maj kl. 19…
Følg med her: Jernbanegade 12
En kop kaffe og en herlig rabarbermuffin fra bageriet Først til Mølle senere gik turen så sydpå, hvor et par rigtigt gode oplevelser ventede på Kunsten i Aalborg…
Hvad ved man egentligt om marmor..? Thorvaldsen, græske guder og badeværelser… Under alle omstændigheder byder Kunsten på en ganske særlig oplevelse med marmor i udstillingen… ja.. MARMOR… materialet som jo også i den grad er en del af museets sjæl…
Man føler sig velkommen der i alt det overvejende hvide landskab, hvor man bliver modtaget næsten bogstaveligt af åbne marmorarme… Der er også andet end arme, og det gør ikke noget… Det er en næsten sanselig oplevelse, og jeg fik en ubærlig lyst til at røre, føle, berøre… men den slags er der regler for… marmor skal man sandelig ikke spøge med…
Således beriget blev til det til et gensyn med menukortet på Brasserie Kunsten og en let aftenanretning, hvorefter turen gik til dagens absolutte højdepunkt…
En eller anden har kaldt fodbold for det vigtigste uvigtige… Det er selvfølgelig både rigtigt og forkert, men det kan noget…
Christian Eriksen var der næsten, og kampen endte 1-1 efter hjemmeholdets føring lige ind til de sidste 5 minutters lettere rodede forestilling…
Unge mennesker, der i glimt viser fodboldkunnen af høj klasse, og sport der socialiserer og danner venskaber for livet, og voksne der binder det hele sammen… jow, jow…
Det blev en god dag…
Foto: Elling