Kunstneren Alice Filunka Tannert, som løbende udstiller flere steder i blandt andet Tversted, Sæby og Frederikshavn, udstiller i Det Hvide Fyr i Skagen fra den 24. juni til den 30. juni.
– Jeg er en autodidakt ældre kvinde, som elsker at være kreativ. Jeg laver smykker blandt andet ved at sætte forskellige materialer sammen. Jeg er også amatørfotograf, som elsker livet, rav og naturen.
– Jeg har mange spændende ting med blandt andet unika smykker, hvor jeg prøver at sætte forskellige materialer sammen med masser af farver, og så elsker jeg det uperfekte.
– Jeg glæder mig rigtig meget til at udstille også i Skagen. Der er åbent hele ugen klokken 12 til 17 i Det Hvide Fyr. Nogle af mine billeder, altså fotokunst, bliver overført på aluminium, så de kan hænge udenfor hele året rundt uden at tage skade.

Lige nu udstiller Alice Filunka Tannert også i Galleri Vesterhaw i Tversted og i Galleri Stalden i den gamle købmandsgård i Sæby.
Hun udstillede også på Vrejlev Klostermarked i maj og ved Garden Festival 2024 i Skulpturparken Blokhus.




