Lisa H. Pedersen er den stolte mor til 3 voksne børn, og den stolte mormor til to. Hun bor på en gård lidt udenfor Hjørring, hvor tiden går med hus, havehold, hunde og heste.
Lisa har mange beskæftigelser på CV’et, vel at mærke på samme tid. Hun er både freelance socialrådgiver, livscoach, forandringskonsulent, sosu og har startet et rengøringsfirma.
Som socialrådgiver arbejder hun sammen med de bedste advokater i landet om positive forandringer på familieområdet.

Der skal også være tid til at passe hvervet som formand for Red Barnet Hjørring, og når Lisa skal slappe af, tager hun til Horne Gartneri, hvor hun udover at hjælpe til med praktisk arbejde, nyder både roen og fællesskabet om køkkenhaven derude.
Lisa stiller op til byrådet, fordi hun gerne vil være med til at gøre Hjørring til en attraktiv kommune at bo i både nu og i fremtiden.
Du kan læse mere om Lisa her: Lisa Pedersen – Venstre i Hjørring kommune og her på Facebook.


