Efter et spændende grundspil er Hjørring Futsal Klub (HFK) nu klar til at tage hul på slutspillet, hvor de står over for deres nordjyske naboer fra Aalborg Futsal Klub i kvartfinalerne.
Det bliver to intense opgør, hvor HFK skal kæmpe for en plads i semifinalen – og klubben håber i sagens natur, at fansene klar til at bakke dem op.
Den første kamp spilles søndag den 16. marts kl. 14:00 i Aalborg Stadion Hal, og ugen efter gælder det returopgøret på hjemmebane i Park Vendia lørdag den 22. marts kl. 17:30.
Holdet og ledelsen glæder sig til nogle tætte og intense kampe, hvor spillerne sammen skal give alt, hvad de har. Billetsalget åbner snart, og klubben giver naturligvis besked, så snart man kan sikre sig billetter.



