Kvickly Hjørring i Metropol ShoppingCenter holder årsmøde for medlemmerne torsdag den 26. marts klokken 18 i Hjørrings Biblioteks Store Sal på første sal i Metropol.
Efter velkomst fra det nuværende medlemsråd i Kvickly Hjørring vil Ulla Søndergaard fra Restaurant Bones i Hjørrings Østergade fortælle om at drive en populær forretning, som sætter Hjørring på landkortet ikke mindst gennem et stærkt engagement i lokalsamfundet, gode personaleforhold samt et stort socialt hjerte for udsatte borgere.

Årsmødet har derefter følgende dagsorden:
a. Beretning fra varehuschef Michael C. Mikkelsen
b. Beretning fra bestyrelsen
Drøftelse af beretningen
c. Forslag til aktiviteter til fremtiden fra medlemmerne
d. Valg af medlemmer til medlemsrådet, herunder oplæg fra kandidaterne til medlemsrådet og derefter valg.
Efter årsmødets er der spisning med menu bestående af kold kartoffelsalat med frikadeller eller en vegetarret og dertil sodavand og øl med eller uden alkohol samt vin, oplyser Medlemsrådet Kvickly Hjørring.
Der er tilmelding til årsmødet til varehuschef Michael C. Mikkelsen i butikken eller på telefon 96 23 32 00 senest dagen før.
Du kan finde Kvickly Hjørring på Facebook
Du kan finde Bone’s Hjørring på Facebook


