Midt i de mørke skyer, der trækker sammen over kongeriget, må vi prøve at se lyset forude. Derfor holder bestyrelsen i Forsamlingsbygningen fast i den gamle kyndelmissetradition med at fejre, at lyset er på vej tilbage.
Kyndelmisse falder midtvejs mellem vintersolhverv og forårsjævndøgn og betragtes som den mørke tids vendepunkt. Traditionelt har man holdt midvinterfest på denne dag, og den tradition vælger vi at fortsætte ikke mindst set i lyset af, hvad der foregår omkring os og Grønland.
Arrangementet finder sted fredag den 6. februar kl. 12.30 i Forsamlingsbygningen, Østergade 9.
For at sætte stemningen kommer den populære organist ved Sct. Olai Kirke Jens Nielsen og underholder med fællessang og musikalske indlæg.

Jens Nielsen har mange års erfaring med både kor og fællessang, og en helt klar erfaring med at fællessang er noget af det bedste til at tænde håb og varme i krop og sind, så han har tilrettelagt programmet med udgangspunkt i at efter mørket og vinteren, vender lyset og foråret tilbage. Udover underholdning serveres der stjerneskud, islagkage og kaffe /the.
Det koster 125 kroner at deltage og billetter kan købes i Forsamlingsbygningens café eller ved henvendelse til tovholder Gurli Kirkedal på tlf 41225531. Seneste frist er 30. januar.


