Har du lyst til daglige udfordringer? Kan du lide, at tempoet er højt? Tager du ansvar for egen læring og udvikling? Så er det dig, vi har brug for.
På Hirtshals Yard A/S har vi specialiseret os i dokninger, reparationer og services på fiskebåde, små og mellemstore hjælpefartøjer samt slæbebåde indenfor offshore. Vi er 45 medarbejdere, og du bliver en vigtig del af holdet, hvor omgangstonen er uformel og frisk. Udover dig som lagerelev har vi pt. to smedelærlinge og en skibsmontørlærling, og i juli byder vi velkommen til yderligere to skibsmontørlærlinge.
HVEM ER DU?
Du er i gang med eller har afsluttet GF2 indenfor lager og logistik på en erhvervsskole. Du er god til både dansk og engelsk i skrift og tale. Du har flair for tal og er rutineret it-bruger.
Som person er du nysgerrig, og glæder dig til at lære mere. Du har ordenssans, arbejder struktureret og er selvkørende. Du møder dagen, dine kollegaer og kunderne med et smil. Du er udadvendt, ansvarsbevidst og positiv og bidrager gerne med egne input og idéer. Du har et medfødt servicegen, hvor ingen opgave er for stor eller lille til, at du kaster dig ud i den.
DET FÅR DU
Vi tilbyder dig en varieret hverdag, spændende opgaver og en bred uddannelse, hvor opgaverne løses fitty-fifty på henholdsvis lageret og kontoret, men hele værftet bliver din arbejdsplads. Dine opgaver bliver udlevering af varer til kunder og medarbejdere, modtage og registrere varer, lagervedligeholdelse, kontrol og optælling af lageret, klargøre og booke forsendelser, lave indkøb, ajourføre varekort og beregne genbestillingspunkter, håndtere og vedligeholde sikkerhedsdatablade og udføre ad hoc opgaver. Du vil undervejs få ansvar og udfordringer og dermed stor mulighed for både faglig og personlig udvikling.
MED SVENDEBREVET I HÅNDEN
Når du har gennemført din elevtid hos os, har du været igennem alle lager funktioner i virksomheden som vareekspedition, varemodtagelse, lagerstyring, indkøb, af/pålæsning af vognmænd og sikker håndtering af farligt gods.
VIL DU MED OMBORD?
Har vi gjort dig nysgerrig på at høre mere om mulighederne som Lager og logistikoperatørelev hos os? Så mail din ansøgning med relevante papirer (Grundforløbsbevis, udtalelser fra tidligere jobs, fritidsjob mv.) til maritim lærlingekoordinator Anette H. Sørensen [email protected].
Har du spørgsmål til elevstillingen, er du meget velkommen til at kontakte Indkøbs- og Lagerchef Maria Eilers, mobil 24 52 28 62. Læs mere om Hirtshals Yard A/S på www.hirtshalsyard.dk
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest torsdag den 29. april 2021. Samtaler afholdes medio maj.


