Af Lars Høgh
Byrådsmedlem for Venstre
Hjørring Kommune
Det kræver noget, og det noget viste en af mine nyvalgte unge kollegaer i byrådet med forbilledlig tydelighed på onsdagens byrådsmøde, da hun rejste sig og på vegne af en borger bad en af sine byrådskolleger fjerne et initiativretspunkt, han havde stillet, fra byrådets dagsorden.
Punktet kom op allerede under godkendelsen af dagsordenen og viste helt tydeligt, at ligesom politik på landsplan i disse dage handler om nogen og ikke noget, så findes der i vores byrådssal en vilje til at trække enkeltsager og enkeltpersoner ind i byrådssalen, selvom personen, sagen handler om, får et byrådsmedlem til udtrykkeligt at sige: ”Jeg ønsker ikke at være et punkt på byrådets dagsorden”.
At vedkommende ikke ville tage sagen af dagsordenen, må jeg sige, rystede mig, men indlægget fra min unge nyvalgte kollega rystede nu tydeligvis det medlem, som nægtede at tage punktet af dagsordenen, langt mere – det kunne jeg registrere fra min plads på den modsatte langside. Men hvorfor skulle vi gennem alt dette og efterfølgende tvinges til at behandle punktet i byrådssalen? Læren er vel den, at vi i Hjørring Byråd har et medlem, som vælger at bruge nogen til at promovere ikke noget – men sig selv.
Nå – fra nogen til noget. Et af de punkter, vi behandlede på byrådsmødet, handlede om Nordværk I/S. Jeg er nyvalgt bestyrelsesmedlem i Nordværk, og en af de ting, der overrasker mig, er at måtte erkende, hvor dårlig en økonomi det tidligere affaldsselskab AVV, som Hjørring Kommune var en del af, havde inden fusionen og dannelsen af Nordværk. På mange måder står ikke blot Nordværk, men også vi forbrugere nu med en økonomisk regning, som det bliver svært ikke at blive påvirket af.
Lige i disse dage gør en trist personsag i Nordværk, som omtales i medierne, ikke situationen bedre. Punktet blev godkendt – alle undtagen én stemte for – og Nordværk kan komme videre, vel at mærke uden at Hjørring Kommunes likviditet eller låneramme påvirkes. Det var vigtigt for mig.
Hirtshals Havn og havneudvidelsen. Jeg er på ingen måde ekspert i havne og havneudvidelser, men jeg kan godt forstå, at Hirtshals Havn ønsker at gøre havneindsejlingen mere sikker og skabe grundlag for, at større skibe kan besejle havnen. Argumenterne herfor er åbenlyse, men rejser også nogle spørgsmål.
Min gode partifælle fra Hirtshals, som ved noget mere om sejlads og havnen end jeg, stillede med stor relevans spørgsmålene: Hvad med vanddybden – er blot 9,5 meters dybde i bassinet nok, og kan man undvære mere kajplads? Helt relevante spørgsmål, må man sige.
Jeg tillod mig at fremføre, at jeg er bekymret for, om havnen kan bære de omkostninger, der naturligt følger med, når man formentlig skal afdrage på et lån på omkring 700–800 millioner kroner over de næste 25 år. Jeg har tilladt mig at læse havnens regnskab – og det kan jeg faktisk godt finde ud af – og som landet ligger, synes jeg, at havnen muligvis har en udfordring.
Jeg sagde derfor i byrådssalen, at jeg naturligvis stemmer for, at man går videre med at indhente tilbud med videre på projektet, men at det for mig er bydende nødvendigt, at der fremlægges en troværdig og sandsynlig beregning for havnens økonomi fremover, hvis udvidelsen gennemføres.
Skema A og skema C – ja, det handler om boligselskabers byggerier og indskudskapital. Det glæder mig, at et nyt almennyttigt byggeri i Vrå har skabt glæde, og at byrådet med godkendelsen af skema C (regnskabet for byggeriet) formelt kan afslutte sagen. Ligeledes glæder det mig, at vi med godkendelsen af skema A (igangsætningen af byggeri) får skabt grundlag for opførelsen af 13 nye boliger i Løkken.
Lokalt i min lille hjemby Tornby tænker nogen nok: Gid der snart sker noget på det sidste jordstykke, som er tilbage på den gamle Havbakkegrund – og jeg kan kun være enig. Det vil være dejligt at få området bebygget.
Kommer tid, kommer råd – håber jeg.
