Lars Høgh (V): Refleksioner fra et byrådsmøde – fra en træt politiker

Indrømmet, refleksionerne kommer lidt sent denne gang. Sagen er ganske enkelt den, at der lige var en (stor) stabel valgplakater, som skulle pilles ned efter et folketingsvalg her til eftermiddag, og nu har jeg godt 200 ekstra ude i garagen.

Valget gik ikke lige Venstres vej denne gang, men på kommunens vegne glæder det mig, at Thomas Klimek fra Socialdemokratiet er blevet nyvalgt til Folketinget. Det kan måske godt undre nogen, at sådan en venstremand kan glæde sig over, at en socialdemokrat er blevet valgt ind på Tinge. Men jeg husker den gavn, vi som kommune havde af, at Karsten Lauritzen (V) var skatteminister og talte vores sag i København – tænk på Statens Administration, Rubjerg Knude Fyr, Vendsyssel Teater m.v.

Stafetten er nu givet til Thomas, naturligvis flankeret af Peder Hvelplund (Ø). Havde det været bedre med en borgerlig stemme opstillet i Hjørringkredsen på Tinge? Ja, det mener jeg jo, hvilket vel ikke overrasker.

Indrømmet, jeg var mega træt før dagens byrådsmøde. I flere uger har det stået på plakatopsætning, opsætning af banner, pasning af valgbutik, uddeling af flyers, organisering og støtte af Anne Honoré Østergaard ved debatter m.v. Noget jeg heldigvis ikke har været ene om, for indrømmet:

Uden den utrolige støtte, som min kære kone Judith altid er, ja, så var det at være kredsformand og byrådskandidat bare ikke gået godt den sidste måneds tid. Nu er vi fælles om tingene – derfor kan vi, og jeg oplever nærmest en synergieffekt, hvor 1+1 bliver 3 og magter opgaverne.

Men – da klokken ringede ind til byrådsmøde, var kroppen nu i den grad klar til en debat om politik, men med en del sidespring i salen.
Da jeg kom hjem efter en lang aften, lå der en lille ”hjemmelavet stemmeseddel” fra en purung fan, som først om mange år får stemmeret. Det gav fornyet energi – af hjertet tak!

Nå, tilbage på sporet, det er jo byrådsmødet, denne refleksion skulle handle om!

Det kommunale regnskab for 2025

Hjørring Kommunes regnskab for 2025 så faktisk tåleligt ud. Det var alt andet lige i plus, og selvom der var diskussion om overførsler mellem årene – hvis man vil, kan man godt bruge det politisk, og det var der åbenbart nogen, der følte behov for – ja, så er bundlinjen den, at man stort set førte det samme beløb fra 2024 ind i 2025, som man nu fører videre fra 2025 til 2026.

Vindmøller ved Høgsted

Der var rigtig mange punkter på dagsordenen, og derfor har jeg valgt at lave et par nedslag. Vedvarende energi er og forbliver et ”hot” emne, og etableringen af vindmøller ved Høgsted var til endelig vedtagelse.

Vi kan ikke tillade os, at borgerne i et område, hvor der er planlagt et VE-anlæg, skal gå i uvished om projekternes realisering i årevis. Derfor glæder det mig også, at vi på byrådsmødet fik lukket spørgsmålet om Høgsted-møllerne.

Et bredt flertal valgte at stemme for projektet, og det kan nu realiseres, og produktionen af strøm til ca. 26.000 husstande kan realiseres.

Solceller – hvad skal og vil vi med dem?

For mig er det vigtigt, at VE-anlæg – herunder solcelleprojekter – har en lokal forankring, det vil sige, at investorerne skal have en tilknytning til vores lokalområde, og at lokalområdet skal have gavn af dem. Yderligere er det vigtigt, at placeringen sker et sted, hvor det generer mindst, eksempelvis nær motorvejen og også tæt på det eksisterende elnet.

Desuden skal vi tænke os om. Vi skal have grøn strøm til de virksomheder, som ønsker det, og som kommer til os. Omfang må og skal indtænkes i forhold til, hvad vores el-net er i stand til at holde til, og vi skal ikke være produktionssted til el for hele landet. I den gode dialogs ånd sendte vi to projekter i høring, og som medlem af TMU deltager jeg naturligvis i de to borgermøder, som er planlagt om projekterne.

Hvor skal børnene gå i skole?

Vendelbo-Listen stillede et initiativretspunkt vedrørende flytningen af 17 kommende skoleelever.

Vi står med et problem i vores kommune. Folketallet, herunder også børnetallet, falder. Flere skoler står halvtomme i landområderne, mens vi i Hjørring by er ekstremt presset på plads på Bagterpskolen. Konkret skulle vi i byrådet forholde os til, om 17 kommende børnehaveklassebørn skulle flyttes fra Bagterp til Muldbjerg – undervisningssteder som ligger geografisk ca. 3 km fra hinanden.

En svær beslutning bl.a. fordi man tidligere har valgt at dispensere i byrådet i et lignende tilfælde. Konkret handlede sagen hovedsageligt om, hvorvidt 17 børn, som bor mellem de to undervisningssteder, skal gå på den ene eller den anden skole, men naturligvis også om børnenes tilknytning og relation til venner og bekendtskaber.

I Brønderslev Kommune flyttede man for nylig 16 børn på noget nær sammenlignelig vis fra en skole til en anden. Det giver ingen videre debat, og ingen forældre var mødt op i byrådssalen. Anderledes var det onsdag aften i byrådssalen i Hjørring. Håbefulde forældre mødte op, muligvis opildnet af initiativretspunktet og den udskamning af Hjørring Kommune, som nærmest er blevet en selvfølge fra forslagsstilleren. En trist udvikling, som næppe gavner vores by, forældre eller børn, men muligvis profilerer forslagsstilleren. Hvem ved.

Jeg hørte et byråd, der stod fast ved den nuværende skolestruktur, som betyder, at børn i et skoledistrikt kan henvises til andre undervisningssteder inden for distriktet. Dvs. børnene henvises til forældrenes andet ønske, Muldbjerg undervisningssted, bl.a. fordi der ganske enkelt ikke er fysisk plads i Bagterp. Sagen fik dog også mange partier til at medgive, at der må og skal ses på de udfordringer, som en nu 10 år gammel skolestruktur giver.

Børn er om nogen omstillingsparate, og jeg tror på, at de får en god skolegang på Muldbjergskolen, især hvis de understøttes af deres forældre i, at skolestarten skal blive en succes. Er det en beslutning, man som lokalpolitiker er glad ved? På ingen måde, og som sagt og skrevet – det her bør vi se på.

Hvem skal anmelde hvem – for hvad?

Jeg kunne jo skrive en del om dette initiativretsforslag, men hvorfor? Lad mig blot konstatere: Mener man, at noget er ulovligt, så meld det til politiet. Det behøver man ikke bede andre om.

Det er jo ellers måden, man kan få vurderet et forhold, man finder ulovligt, naturligvis forudsat man har tillid til politiet og til, at alle sager behandles ens, uanset om lille jeg eller et helt byråd laver en anmeldelse. Den tillid har jeg.

Byrådet sagde nej til at bede Miljøstyrelsen om at anmelde sagen, selvom et byrådsmedlem havde et stærkt ønske derom. Mit spørgsmål er så – mon byrådsmedlemmet efterfølgende, mange opfordringer blev givet, har anmeldt det, som vedkommende fandt kriminelt?

Eller var debatten i kameralinsen vigtigere end anmeldelsen? Hvem ved. En dag må jeg huske at spørge ad.