Onsdag klokken 19 mødes fodboldklubberne Vendsyssel FF og AaB, som begge tidligere har spillet i landets bedste række, i pokalturneringen.
Kampen mellem AaB fra landets næstbedste række og vendelboerne fra den tredjebedste fodboldrække, spilles på Nord Energi Arena i Hjørring.
AaB har ikke spillet overbevisende efter nedrykningen fra Superligaen med to uafgjorte og ét nederlag og en nuværende placering som nummer 7 af 12 hold. Det giver i øvrigt adgang til slutspillet om at undgå nedrykning til Vendsyssel FF’s nuværende række.
Vendelboerne imponerede efter nedrykning til landets tredjebedste række bestemt heller ikke i sæsondebuten lørdag på hjemmebane trods 1-0 sejren over HIK på et sidste-sekund-mål af Lasse Steffensen.
Den tvivlsomme start på turneringen er glemt, for onsdag handler det om at besejre rivalerne, når de to tidligere topklubber mødes i Hjørring.
AaB vandt i en testkamp for nogle uger siden 5-1 over vendelboerne, og mon ikke dét resultat i sig selv er motiverende for hjemmeholdet.
Billetter til lokalopgøret mellem Vendsyssel og AaB kan købes her.


