Af Laura Jensen

Moderaterne
og Anne V. Lauritsen

Vendelbo-Listen
At bruge begreber som mafia – ja, også biogasmafia – til at beskrive hinanden er hverken sagligt eller konstruktivt for dialogen.
Derfor vil vi heller ikke tale om forvaltningsmafia eller om, hvorvidt den organiserede kriminalitet omkring biogas måske kommer fra andre bagmænd end syge landsbyboere og deres børn.
Derimod vil vi påpege, at der i sagen om Agri Energy og Stiesdal Skyclean har tegnet sig et mønster, som vi tidligere på måneden så os nødsaget til at indbringe for Miljøstyrelsen, Ombudsmanden og andre relevante myndigheder. Der er nemlig behov for en grundig og uafhængig undersøgelse af miljøforvaltningen i Hjørring Kommune.
Vores henvendelse handler om, at den miljømedarbejder, der i flere år har været sagsbehandler og tilsynsførende for Agri Energy og andre biogasanlæg, er gift med en selvstændig landmand, hvis virksomhed gennem længere tid har solgt til de samme anlæg. Havde en tilsvarende forbindelse fundet sted i byrådet, ville enhver politiker – også Arne Boelt – nok have kaldt det inhabilitet.
Den pågældende sagsbehandler har generelt haft stort kompetenceansvar, blandt andet i forbindelse med undersøgelsespåbuddet på Agri Energy og Stiesdal Skyclean, hvor sagsbehandleren skulle kontrollere korrekt prøveudtagning. Desværre var der sket fortynding i 2 ud af 3 prøver, men godkendt blev det. Trods generelle fejl, manglende overholdelse af påbuddets krav og målinger i private hjem mens anlægget var slukket, der blev videregivet til Styrelsen for Patientsikkerhed og derved indgår i vurderingen af sundhedsfare.
Utæthederne, de manglende målinger på de diffuse udledninger fra tørreanlægget og mistanke til ukorrekt forbrænding af pyrolysegassen (ved for lave temperaturer) blev dog ikke inddraget i vurderingen.
Der tegner sig dermed et billede af betydelige forvaltningsmæssige og miljøfaglige problemer, som bør undersøges nærmere af uafhængige myndigheder.



👏🏻
På tide at korruptionen kommer frem!
Når ens ægtefæller handler med en given virksomhed, så bør en embedsmand erklærer sig inhabil. Jeg er målløs …
Hvad foregår der-godt gravearbejde
Det er IKKE i orden, at I har gravet i en sagsbehandler og dennes ægtefælles privatliv.
Anne er selv ansat i Hjørring Kommunes administration og vil nok gerne selv være det forude fra en af hendes borgere.
Der er regler om habilitet. Vi skal følge loven. Hjørring kommunes ansatte er alle under strikse regler som sksl overholdes hvis vi som borgere skal have tiltro til embedsværket. Der er vist ikke kommet ting frem her som er skaffet på ulovlig vis vel?