Da Kasper Larsen fra Elitesportskonsulenten første gang møder Line Bering Jørgensen, har hun været udsat for en hjernerystelse i forbindelse med en fodboldkamp. Dette medfører på daværende tidspunkt for Line en barriere i forhold til at komme tilbage og spille fodbold.
– Lines hjerne forbinder fodbold med fare, og det er på trods af, at selvsamme hjerne elsker at spille fodbold. Lines store drøm er derfor at kunne komme tilbage og spille fodbold igen. Vi gik sammen igang med at arbejde med Lines tanker og overbevisniger, fortæller Kasper Larsen.
– Vi arbejdede på gradvist at komme tættere og tættere på et comeback via positive og stærke tanker og overbevisniger. Samtidig gav vi sammen Line lov til også at føle og mærke ubehaget, og på den måde lære at være i det, forklarer Kasper Larsen.
Line er efter bare to måneders hårdt arbejde nu tilbage på banen og spiller igen fodbold. Hun indfriede kort fortalt sin drøm. Forleden spillede hun igen en vigtig fodboldkamp.
Link til tidligere artikel: Elitesportskonsulenten giver gratis råd under coronakrisen