På et møde i marts måned godkendte Byrådet, at Sven Bertelsen overtog Dan Andersens poster i Økonomiudvalget og Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget med virkning fra den 1. april 2021 og for en tidsbegrænset periode.
Listerne T og A anmodede efterfølgende om Byrådets godkendelse af, at Dan Andersen genoptager sine poster i de pågældende udvalg pr. 1. september 2021. Indstillingen fra Økonomiudvalget blev onsdag godkendt af byrådet i Hjørring Kommune.