Oplev Kunstnergruppen LIV på Børglum Kloster til en efterårsudstilling i historiske rammer i den renoverede hestestald.

Ikke færre end 18 kunstnere deltager i udstillingen på Børglum Kloster, hvor der arbejdes med forskellige udtryk og materialer, lige fra olie og akryl over keramik, croquis og akvarel til broderi og flere andre.

Kunstnergruppen LIV udspringer af udstillingen “Kvindekunst i Aalborg” i forbindelse med Aalborgs byjubilæum i 1992.

Formålet med kunstnergruppen er blandt andet at skabe rammer for udøvelse af kunst, udstillinger og at hjælpe med gensidig inspiration.
Udstillingen kan opleves alle ugens dage til og med uge 42 på Børglum Kloster.


