Som alarmklokke for klimaet og miljøet i havet, kan den næsten sammenlignes med »kanariefuglen i minen«, der var følsomme over for giftige gasser og kulilte og derfor faldt døde om, før et udslip nåede at påvirke minearbejderne. Det samme med den lille loddefisk, der ved sin tilstedeværelse er en god og effektiv indikator på havets og miljøet tilstand er upåklageligt.
Netop fordi lodden er midt i fødekæden – den æder dyreplankton, og spises selv af større rovdyr, som torsk og kvaler – kan den påvirke hele det rige økosystem i nord.
Det Arktiske klima er i forandring
I BarEcoClim-projektet bruges lodde som en såkaldt indikator-art til at undersøge, hvordan økosystemet i Barentshavet ændrer sig som følge af klimaændringer. Om hvilket forsker ved det norske Havforskningsinstitut, Sam Subbey siger følgende, »Klimaet ændrer sig hurtigere i Arktis end i nogle andre områder. Hvordan påvirker dette gyde- og gydevandringerne til lodden? For at sige noget om det, skal vi vide, hvor og hvornår gydningen finder sted,« siger forskeren ved HI.no. Han ledede undersøgelsen sammen med Sofie Gundersen, Harald Gjøsæter og doktorgrads-stipendiat Salah Alrabeei ved Høgskulen på Vestlande
For at finde svar brugte de data fra togterne og fra Fiskeridirektoratets elektroniske fangstdagbøger. Disse gav rigelige mængder af oplysninger om fartøjernes position og hvor store fangster de har modtaget.
Fangst-dagbøgerne blev brugt til at udfylde oplysninger om år, hvor HI ikke har haft egne loddegyde-ekspeditioner, for som forsker Subbey forklarer, »dermed kunne vi se, hvor og hvornår lodden er ankommet til gydeområderne ved Troms- og Finnmarkskysten i de forskellige år,« forklarer Subbey.
Med disse data og fangst-oplysninger på plads, kunne forskerne se dem i sammenhæng med miljø-data fra Barentshavet. Sådan kunne de også teste en tidligere teori:
- At temperaturen styrer hvor og hvornår fisken gyder.
Flere faktorer påvirker gydetiden
Lodden vokser nordpå i Barentshavet og kommer til kysten for at gyde, når den er kønsmoden. Den ankommer normalt til gydepladserne i løbet af de første to uger af februar, med nogle få undtagelser. »I 1980’erne blev der fremsat en hypotese om, at ankomsttidspunktet afhænger af temperaturen: Ved højere temperaturer kommer lodden tidligere på året, og ved lavere temperaturer kommer den senere,« siger forskeren fra HI.no Subbey.
Forskerne så også noget andet
Perioden 2011–2018 var i gennemsnit varmere end normalt, og ifølge hypotesen skulle lodden have nået gydeområderne senere i februar. Men i flere af disse år kom der lodde til gydeområderne sidst i januar og først i februar. Hvilket viser, at der er langt flere faktorer end blot temperaturen i Barentshavet, der påvirker, hvornår lodden kommer til gydeområderne.
Kilde: FiskerForum.