Sommeren er sat en smule på pause med de seneste dages køligere vejr. Først på dagen byder lørdagen da også på skyer.
Men op ad dagen begynder termometeret langsomt at kravle i den rigtige retning – og vi ender med at få op til 23 grader.
Dagen begynder da også med hele 16 grader – modsat de blot fem grader, vi lagde ud med fredag morgen.
Det skriver TV2 Vejret.
– Det er ikke super prangende, men vi tager et skridt mod mere sommerligt vejr, lyder det fra meteorolog Andreas Nyholm.
Der er dog risiko for lokale byger, så det kan være en god idé at tage paraplyen med, hvis frisuren ikke skal blive ødelagt, inden Danmark sparker EM-kampen mod Wales i gang. Vinden bliver svag og kommer fra vest.
Vejret er derfor ikke helt tosset til genåbningsfesten i Hirtshals. I skrivende stund, efter koncerten med Ib Grønbech, signerer René Valdemar Jespersgaard fra kl. 13 bøger hos Hirtshals Bog & idé på Hjørringgade.