Formålet med Berlingskes Talent 100 er at fremhæve de største talenter i erhvervslivet under 36 år i Danmark. Listen tæller altså nu også unge Anders Ulrik Sørensen.
Det var sammen med Andreas Ydesen fra Hjørring, at Anders Ulrik Sørensen med afsæt i en skoleopgave tilbage i 2013 startede succesvirksomheden Intelligent Marking. Virksomheden solgte de allerede i 2019.
– Undertiden er det afgørende at pointere, at jeg på ingen måde anser mig selv for værende noget talent . Min opvækst banede vejen for implementeringen af et vigtigt værdigrundlag, som bygger på integritet, respekt og en uopslidelig arbejdsmoral. Førnævnte værdigrundlag praktiserer jeg dagligt efter bedste evne og det agter jeg aldrig at afvige fra, siger Anders Ulrik Jensen.
– Jeg har en enorm veneration for alle mennesker som i nationens interesse yder deres ypperste – dette uagtet erhverv, sektor eller stillingsbetegnelse. Det er individualisternes indsats som oppebærer den samlede nation. Med et ukueligt drive imødekommer jeg den næste store udfordring og takker for nuværende Berlingske for den fornemme hæder, tilføjer iværksætteren med henvisning til placeringen på Talent 100.
Ifølge Finans.dk var opkøberne af Intelligent Marking tilbage i 2019 Jacob Risgaard, som er medstifter af Coolshop, Mikkel Klitgaard Jacobsen, CEO i den nordjyske industrivirksomhed Carsøe, og Johnny Laursen, der har stået bag Bilbasen og Benjamin Media.
Link til tidligere artikel
Lokale iværksættere i Hjørring har solgt Intelligent Marking