Deres kappe er usynlig, men deres indsats er prisværdig, når de går ekstra langt for mennesker med handicap.
Danske Handicaporganisationer (DH) i Hjørring uddeler derfor i samarbejde med Handicaprådet og Hjørring Kommune Handicapprisen.
De indstillede og prismodtageren bliver afsløret tirsdag den 7. november kl. 16.00 i Forsamlingsbygningen i Hjørring.
Formanden for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget, Claus Mørkbak Højrup, vil overrække prisen.
Handicapprisen går til en person eller grupper af personer, der har ydet en særlig indsats for personer med et handicap.
Alle er velkomne, men tilmeld dig arrangementet senest den 4. november ved at kontakte formanden for DH-Hjørring, Birthe Pedersen, på telefon: 41 61 66 75 eller via mail: [email protected].


