Der var sponsorer, samarbejdspartnere og involverede til stede, da der forleden var officiel indvielse og kamp mellem rød og blå blok hos Hjørring Outdoor Padel.
Den røde snor blev klippet af banens hovedsponsor Sparekassen Danmark, repræsenteret ved Anders Brok, der førte saksen. Mens publikum lejrede sig på opholdstrapperne, holdt Jørgen Højvang og Helle Friis fra Dansk Firma Idræt tale.
Talerne takkede Nordeafonden, DIF/DGI og Hjørring Kommune, der samlet har støttet anlægget med 275.000 kroner Også EUC Nords unge tømrerpraktikanter, der har opført opholdstrapperne, fik et par rosende ord med på vejen.
Efterfølgende tørnede rød og blå blok fra Hjørring Byråd sammen, så blodet det angiveligt sprang. Rød blok var repræsenteret ved Ole Ørnbøl og blå ved Bjarne Mølgaard. De blev sekunderet af Jørgen Højvang og Morten Andersen. Resultatet endte efter en morsom og engageret kamp med en kneben sejr til de blå.
Arrangementet afsluttedes med grillede pølser, mens Betina Jensen, Nordea og Børge Bech, Folkeoplysningsudvaget, fik ordet. Der blev skålet, uddelt ros og snakken gik.
Kilde: Hjørring Outdoor Padel.