Som byrådsmedlemmer skal vi naturligvis sætte os ind i alle sager, der behandles. Men sjældent har en sag om en byggetilladelse dog fået så meget opmærksomhed som denne.
Der er skrevet mange debatindlæg, der er sendt mange mails, men i stedet for at forholde mig til hver enkelt af disse mange indlæg, vil jeg her komme med min holdning til den konkrete sag.
Det er næppe undgået nogens opmærksomhed, at en grundejer har fået byggetilladelse til at opføre et sommerhus på godt 300 m2 i Nr. Rubjerg. Den afgørelse har efterladt de mange, der er blevet partshørt, temmelig frustrerede. I hvert fald er det sådan, jeg tolker deres debatindlæg.
Teknik- og Miljøudvalget traf på møde den 13. januar afgørelse om, at byggesagen skulle behandles som en almindelig byggesag indenfor den gældende lokalplans bestemmelser. Samtidig anmodede de forvaltningen om at udarbejde et temaoplæg til arealer for store sommerhuse
Mange af debatindlæggene og de fremsendte mails har omhandlet de konkrete indsigelser i partshøringen. Men en del har efter meddelelsen af byggetilladelse også omhandlet, hvorvidt sagen har været tilstrækkeligt belyst i Teknik- og Miljøudvalget, og om vi byrådsmedlemmer kan gennemskue sagsfremstillingen. Jeg kan forsikre om, at vi er godt klædt på til at læse sagsfremstillinger og tilhørende bilag, og ingen af os er blege for at spørge ind til sag, hvis der er noget, vi er i tvivl om.
En partshøring kan omfatte få eller mange. I dette tilfælde har forvaltningen valgt at partshøre 230 sommerhusejere. Jeg skal ikke gøre mig til herre over, om det er for mange. Det er en konkret vurdering i hver enkelt sag. Det er dog blot væsentligt for mig at fremhæve, at en partshøring ikke er ensbetydende med, at eventuelle indsigelser eller protester skal medføre afslag på en byggetilladelse. Heller ikke selvom, protesterne er mange. En partshøring er derimod en måde, hvorpå man i sagsbehandlingen kan sikre sig, at der er forhold, man ikke overser, inden der træffes afgørelse. Derfor er det heller ikke ualmindeligt, at der bortses fra alle indsigelser og udstedes byggetilladelse, såfremt indsigelserne ikke vejer tungere end hensynet til grundejeren.
Nedlæggelse af et § 14 forbud efter planloven er et værktøj, vi har og kan benytte, og det har vi også gjort i denne byrådsperiode. Men for mig er det ikke noget, jeg bare uden videre lægger stemme til. Der skal være tungtvejende grunde, idet byggeretten vægter højt for mig. Ydermere er der her heller ikke tale om at gå ud over byggeretten, hvorfor grundejer må have haft en berettiget forventning om at kunne bygge i henhold til lokalplanens bestemmelser. Når jeg skriver en berettiget forventning, må og skal det ikke forveksles med, om der er givet forhåndstilsagn. For det er der ikke, og det fremgår også af oplysningerne til Teknik- og Miljøudvalgets møde tidligere på måneden.
Derfor er jeg enig med Teknik- og Miljøudvalget i deres beslutning om ikke at nedlægge et § 14 forbud efter planloven og vil derfor tilslutte mig denne afgørelse på byrådsmødet den 27. januar.
Samtidig kan jeg dog tilslutte mig udvalgets anmodning til forvaltningen om at få udarbejdet et oplæg til arealer om store sommerhuse. Det ser jeg som et udtryk for, at de mange indsigelser naturligvis har gjort indtryk. For selvom jeg heller ikke finder indsigelserne tungtvejende nok – om end de er mange – til at nedlægge et § 14 forbud, så vil det da være synd og skam, hvis der kom for mange store sommerhuse i Nr. Rubjerg, og den risiko foreligger med de grundstørrelser, der er i området.
Derfor er det på sin plads at få en drøftelse af lokalplanen samt at få drøftet, om der er områder, der er bedre egnet end andre til sommerhuse af en vis størrelse.
