Tversted Bjærgelaug og Tversted Borger- og Turistforening samarbejder om afholdelse af Sankt Hans aften den 23. juni. Der vil være et optog gennem byen med fladbåden, som starter fra kirken kl. 19.00.
Ved bådhuset bliver den store grill tændt kl. 17.00, og der vil være mulighed for at købe pølser med brød eller kartoffelsalat, vafler med tilbehør, øl, vand og vin.
Båltalen finder sted på stranden kl. 20.15 og holdes af byråds- og regionsrådsmedlem Lone Olsen.


