Af Louise Frilev
Hirtshals
Kunstig intelligens, AI (artificial intelligence), ChatGPT (Chat Generative Pre-trained Transformer) og andre sprogmodeller vinder i tiden ind ved flere og flere mennesker i Danmark og i hele verden. Det er blevet et allemandseje og en integreret del af mange menneskers hverdag og professionelle virke.
Nogen samtaler med robotten om hårde tider, som kan være svære at samtale med ens nærmeste om. Nogen anvender den som analyseværktøj og andre til tekstforfatning. Det kan bruges til meget og generelt kan det siges, at værktøjerne gætter ord for ord med bl.a. sandsynlighedsregning.
Det kan blive for teknisk, så lad os sige; de har en generel ”viden” og med generel viden, får du et generelt svar. Altså ikke en ekspertviden, men den viden som den generelle population har tilgængelig. Derfor vil fagfolk med særlig ekspertviden være i stand til at være kritisk på de fund, som værktøjet finder. Fordi de ganske enkelt ved bedre. Det betyder samtidigt, at når vi søger en viden, som vi ikke er eksperter på, så får vi sværere ved at være kildekritiske. Det er her vi skal være opmærksomme på decideret fejlinformation.
Vi har i valgkampen sidste år set en stime af AI generede tekster. Nogen så åbenlyse, at det var tå-krummende og andre mindre åbenlyse. Der findes i dag analyseværktøjer, der kan identificere tekster forfattet af kunstig intelligens. Derfor ved vi, at flere af artiklerne fra kandidater under kommunalvalgkampen var genereret af kunstig intelligens. Jeg har også selv brugt det i min valgkamp. Ikke som tekstforfatter, men som værktøj i min tekstforfatning.
Jeg er en af dem, der dagligt bruger ChatGPT. Vi har også en betalt løsning og har derfor et værktøj, der kan noget mere. Jeg har oplevet den lave de mest mærkelige ting. Den har opfundet citater fra kendte forskere, opfinde sine egne ord (typisk oversat fra engelsk) og insistere på forskningsresultater, der ikke fandtes. Igen, det er et værktøj med en generel viden og du får dermed et generelt svar. Det er ikke lig med et facit eller noget du kan stole på. Din dømmekraft og kildekritik er nødvendig – hver gang.
Det gode ved AI er, at den kan forbedre din ekspertviden, hvis du ved, hvordan du gør. Du kan fodre den med viden og træne den til at være ekspert på noget konkret. Det er her, vi ser færre fejl og misinformation. Men når vi ikke gør det, så er det let at falde ned i det hul, hvor vi bliver ’doven-dumme’. Doven-dum er ikke et officielt ord. Når vi er doven-dum, så betyder det ikke, at vi er dumme, men vi er for dovne til at bruge vores faktisk viden, som dermed gør os dummere.
Flere af os er faldet i det hul, hvor vi ukritisk har anvendt bl.a. ChatGPT og sendt afsted. Det gør os ikke bedre, det gør ikke samtalen rigere og det gør os dummere som population – når vi forsøger at sprede information, vi ikke selv har ekspertviden på.
Teksten er forfattet af skribenten uden hjælp fra sprogmodeller.
