Selv om præmiepengene ikke når helt samme højder som i Wimbledon, så er æren og stoltheden ved at vinde den lokale tennisturnering Twonby Open mindst på samme niveau, som gjaldt det sejren i en af de 4 Grand Slam tennisturneringer.
Lørdag blev årets udgave af Twonby Open afviklet i Tornby Hallen med 4 deltagende hold. Der blev spillet alle mod alle med 9 partier i hver kamp. Dem med flest vundne partier sammenlagt, ville vinde turneringen.
Efter de første 4 kampe udviklede det sig således, at der skulle spilles om ren 3.-4. plads og 1.-2. plads.
3. pladsen blev vundet af Asbjørn Madsen og Anders Thomsen over Oliver Kjær og Karsten West. Finalen vandt Jens ”Kølemadsen” og Emil ”Lyn” Andersen over Heinrich Sigsgaard og Anders Kronborg med cifrene 7-2.
Lyn og Kølemadsen kunne dermed hæve trofæet som tegn på den store triumf, der også sikrede dem den vigtige håneret det næste års tid.


