Skriftlige kilder har allerede dokumenteret, at mange kvinder i vikingetiden var mere ligestillede end senere i historien.
Forklaringen er, at mændene tog på lange togter og dermed overlod alt hjemligt ansvar til kvinderne, herunder handel, reparationer, fødevareproduktion, pleje og daglig drift. Med det øgede ansvar kom også rettigheder og frihed i vikingetidens samfund.
Dermed er det heller ikke usandsynligt, at ressourcestærke vikingekvinder delte interesse med mændene og gik på jagt med rovfugle.
Kvinder på falkejagt
Ifølge historiske kilder har et nært forhold til og samarbejde med rovfugle eksisteret i tusindvis af år.
Blandt andet findes der potteskår fra Syrien, dateret til 3.000 år f.Kr. med billeder af en jæger med en falk på armen. Og op gennem historien er der et væld af visuelle og skriftlige kilder, der bakker en formodning op om, at falkejagten altid har eksisteret. Blandt andet har ingen ringere end Aristoteles interesseret sig for det unikke samarbejde mellem dyr og menneske. Gå eventuelt på opdagelse i Tidslinje for falkejagt – Virtuel udstilling på The Archives of Falconry, hvor forskellige fund fra hele verden dokumenterer vores lange historie med rovfugle som samarbejdspartnere.
Falkejagt var kendt i Norden i vikingetiden. Det bygger historikere blandt andet på fundet af en vikingegrav fra år 900, hvori knogler fra to duehøge blev fundet. I vikingetiden åbnede Norden for alvor op for international indflydelse og så, hvordan adel og overklasse dyrkede falkejagten. På Bayeux-tapetet (år 1073 – 1083) ser man blandt andet Kong Harold af England på jagt med en høg på skulderen.
Måske denne prestigefulde interesse også blev taget op af kvinderne hjemme i Norden?
Lad det være sagt: Der findes ikke arkæologisk dokumentation med netop vikingekvinder på falkejagt. Alligevel har Ørnereservatet gengivet, hvordan det kunne have set ud. Det begrunder indehaver Peter Wenzel således:
– Det er mere teoretisk, om vikingekvinder gik på jagt med rovfugle, men på den anden side; hvorfor ikke, når det netop var begyndt at blive populært i fine kredse over alt, og rejserne ofte gik derhen, hvor kulturen med rovfugle allerede var udbredt? Kun få hundrede år senere var det en kendt sag i både England og resten af Europa at være sammen i naturen om falkejagten. Vikinger var fremsynede, også i deres ligeværdige syn på kvinder i deres egne rækker. Så min teori er, at det var en cool trend for kvinder at være interesserede i emnet, også på den tid.
Du kan på Ørnereservatet se en gengivelse af, hvordan en falkejagt med stolte vikingekvinder kunne have set ud. Modellerne på billedet hedder – selvfølgelig – Sif og Frigg efter Thor og Odins hustruer. Billedet er en del af en større udstilling om falkejagt i kulturhistorisk kontekst.
Uanset er falkejagtens historie en fascinerende, multikulturel rundvisning i gamle civilisationer, migration og epoker med kulturel berigelse.