Da bålet blev tændt på Tornby Strand til Sankt Hans, var det ikke kun midsommerens lys, der var i centrum. I sin båltale satte Mads Bruun fra Surf & Natur ord på, hvordan traditioner både kan skabe tryghed og udvikle sig i takt med tiden uden at miste deres betydning.
Med udgangspunkt i den velkendte følelse af at samles “ligesom vi plejer” mindede han de fremmødte om, at netop det velkendte aldrig har været helt uforanderligt. Traditioner lever, fordi mennesker bliver ved med at mødes, og fordi hver generation sætter sit eget præg på dem.
– Er vi egentlig sikre på, at det, vi plejer, altid har været sådan? Og at det bliver ved med at være sådan? lød et af de spørgsmål, der dannede rammen om talen.
Han beskrev den særlige stemning på stranden, hvor børn legede i sandet, voksne stod i små grupper og talte sammen, og bålet samlede mennesker, som nogle år efter år vender tilbage til Tornby Strand, mens andre oplevede aftenen for første gang.
Traditioner skabes i fællesskab
Ifølge Mads Bruun er traditioner ikke blot noget, der bliver givet videre. De bliver skabt og videreudviklet af dem, der deltager.
Han pegede på, at både mennesker og samfund forandrer sig gennem livet. Erfaringer, glæder, sorger og møder med andre former os, og derfor vil også traditioner naturligt udvikle sig.
Sankt Hans har gennem århundreder ændret karakter mange gange, men fællesskabet omkring bålet, sangene og den lyse sommeraften har bestået.
Samtidig understregede han, at midsommeraftenen minder os om, at lyset ikke varer evigt. Derfor bør hverken sommeren eller de mennesker, vi deler den med, tages for givet.
Når forandringer vækker debat
Et af de emner, Mads Bruun berørte, var de diskussioner, der de senere år har omgivet Sankt Hans-traditionerne – blandt andet spørgsmålet om halmheksen.
Han anerkendte, at mange reagerer, når noget ændres i en tradition, fordi forandringer kan opleves som et indgreb i noget personligt og velkendt.
Samtidig mindede han om, at også halmheksen engang var en ny tradition.
– Det, vi kalder “som vi plejer”, er ofte blot noget, der gennem mange gentagelser er blevet en del af vores fælles kultur, lød budskabet.
Han argumenterede for, at stærke traditioner både kan fastholde det væsentlige og samtidig give plads til nye elementer.
Plads til det nye
Som eksempel fremhævede han den Sankt Hans-sang, som sangskriver Nana Jacobi har skrevet til Tornby. Selvom sangen endnu ikke har samme historiske tyngde som de klassiske midsommerviser, er den blevet en del af områdets egen fortælling.
For Mads Bruun er det et eksempel på, at nye traditioner kan opstå lokalt uden nødvendigvis at erstatte de gamle.
En opfordring til at invitere flere med
Båltalen sluttede med en opfordring til at styrke fællesskabet – ikke kun denne ene aften, men også resten af året.
Han opfordrede de fremmødte til at invitere en nabo med næste år, skrive en hilsen til én, der ikke kunne være til stede, eller blot tage initiativ til en kop kaffe med et andet menneske.
Budskabet var, at fællesskab begynder længe før bålet tændes. Det opstår i invitationen, i nysgerrigheden og i viljen til at række ud.
Dermed blev båltalen også en påmindelse om, at Sankt Hans ikke først og fremmest handler om, at alt er præcis, som det plejer.
Det handler om, at mennesker fortsat mødes omkring bålet, sommeren og hinanden – også når traditionerne udvikler sig.

Når forandringer vækker debat
