Mads Nygaard må som så mange andre under coronakrisen nøjes med at gå ture i sit eget hoved og snakke med sig selv, men bedst som indelukketheden var værst, kom der en mail fra Kulturmødet Mors.
– De vil gerne have mig til at gå rundt i Hirtshals og fortælle om min fødeby. Projektet hedder Tankegang. Et øjeblik var jeg helt ude af mig selv af glæde. For det kan vel ikke blive aflyst som alt andet, noterer Mads Nygaaard.
– Intet kan spænde ben for vandring under åben himmel og løs fabuleren. Udluftning forude. Hurra, lyder det fra forfatteren med de dybe lokale rødder, der for nylig er blevet vært på programmet Nattevagten på Radio4.