Af Mads S. Thomsen
Fivillig U7-træner i Vrå
Tillykke til alle jer, der nu har fået vælgernes tillid til at forme Hjørring Kommune de næste fire år. Under valgkampen har mange af jer peget på fritids- og foreningslivet som en mærkesag – og det med god grund. For fællesskaberne, bevægelsen og engagementet i lokalområderne er afgørende for både trivsel, sundhed og sammenhængskraft.
Men derfor er denne påmindelse også vigtig: Mærkesager skal ikke blot være ord i en kampagne. De skal afspejles i den politiske praksis, i budgetprioriteringerne og ud i systemets daglige ledelseskæder. Ellers risikerer vi at underkende et af kommunens største udviklingspotentialer.
For fritids- og kulturområdet fylder måske kun en lille del i kommunens excel-ark – men det fylder til gengæld enormt ude i virkeligheden. Et eksempel er, at vores lokale idrætsanlæg og idrætsforeninger er nok den største sundhedsaktør i kommunen. De samme aktører suppleret med det uniformerede korps og kulturelle foreniger er nok den tredje største aktør, der danner rammerne for vores børn og unges hverdagsfællesskaber efter børnehaverne og skolerne. En kæmpe lokal muskel.
Og det kræver en særlig kompetence at arbejde klogt og respektfuldt med frivillighed. At forstå, hvad der motiverer mennesker til at engagere sig. Hvad der holder dem fast. Og hvordan man løfter i flok uden at kvæle det, der gør fællesskaberne stærke.
Det betyder også, at kommunens systemer må turde slippe noget kontrol og i højere grad sætte sig ved det fælles bord sammen med foreninger, frivillige, skoler, dagtilbud, kulturaktører og lokalsamfund. Ikke som myndighed først – men som medspiller. For de store udfordringer i vores kommune løses ikke af én aktør alene.
Børn og unges trivsel. Den markante demografiske udvikling. Behovet for sunde og meningsfulde seniorliv. Ingen af disse opgaver kan løses isoleret i en forvaltning og ud gennem kæderne. Det kræver partnerskaber, slip af kontrol og fælles ejerskab, gensidig tillid og en ny form for samarbejde, hvor kommunen både tør invitere ind og lade sig invitere ud.
Min overbevisning er, at de lokale foreninger og kulturaktører står klar. Frivilligheden er der. Engagementet er der. Potentialet er enormt. Men der er brug for, at byrådet ikke kun anerkender værdien – men også arbejder aktivt for at løfte den. Sæt civilsamfundet i centrum og ikke ude på siden, som det lille område.
Valgkampens mærkesager og løfter var vigtige. De næste fire år er chancen for at gøre dem til handling.
