Af Mai-Britt Beith
Socialdemokratiet
Hjørring Kommune
Der er nu gået 5 dage, siden vi alle var i stemmeboksen.
Det var en vild dag for mig. jeg har aldrig været mere spændt, mere klar eller bedre forberedt. Målstregen var nået, og jeg skulle nu se resultatet af måneders slid.
Jeg kan se på de fortællinger, der florererer efter valgnatten, at jeg kun ville borgmesterposten, eller så ville jeg ikke noget. At jeg har sat mig i et hjørne og surmuler og at jeg ikke ”spiller spillet”.
Men er vores demokrati et spil?
Er vores kommunes drift og udvikling et spil? Det mener jeg ikke. Jeg mener, at det er dødsens alvorligt, og jeg mener at vi lige nu står ved en skillevej.
Lad mig forklare.
Jeg har siddet i byrådet i 12 år, men de sidste 4 år har været anderledes.
Jeg har for første gang i den her periode oplevet, at byrådsmøder er noget der skal overstås, og ikke den månedlige seriøse begivenhed, hvor vi viser hvad det er, vi arbejder med alle månedens andre dage – og frem for alt, hvad vi forskellige partier gerne vil i og med fremtiden Hjørring Kommune?
De sidste 4 års byrådsmøder har været kaotiske, uden ledelse og med en borgmester for bordenden, som ikke har formået at skabe stabilitet og ro blandt byrådets medlemmer. Har det været en svær opgave – ja det tror jeg på! Men det er ikke det samme som, at det ikke kan lade sig gøre. Mødeledelse er en disciplin, som man kan tage uddannelse i.
Men det som jeg syntes er endnu værre er, at vi kan se tilbage på en byrådsperiode, hvor voksen-handicap området sejler, hvor ældreområdet er underfinansieret og hvor vi, uden nogen har opdaget, nærmest er holdt op med at forebygge.
Flere og flere børn kan ikke rummes i vores folkeskole, botilbud er ved at falde fra hinanden og vores medarbejdere råber op om, at de aldrig har løbet så stærkt før. Kassebeholdningen er under det borgerlige styre faldet fra 400 mio. kr. til det halve, og det fremtidige anlægsbudget, er allerede prioriteret. Ikke på udvikling men på at halte efter det vedligeholdelsesbehov, der er.
Hvad har alt det her så med konstituering at gøre?
Jeg kunne ikke se mig selv eller mit parti i en konstituering, hvor vi bare kører ligeud.
Med en borgmester for bordenden, som ikke er kommet med én eneste politisk ambition i valgkampen, og som i 4 år ikke er lykkes med det helt basale.
Jeg kan utrolig godt lide Søren Smalbro som kollega og ven, men jeg kan ikke pege på ham som borgmester for vores kommune.
Hvad var mine muligheder så?
De to borgmesterkandidater fra hhv. Konservative og Venstre var blevet enige om, at det var Søren. Per er med andre ord villig til at opgive posten for tredje gang og at pege på mig, ville give nøjagtig det samme resultat for Konservative. Men mantraet var, der er blåt flertal, så det skal være en blå borgmester. Ren matematik renset for politisk indhold eller visioner. Og det blev det. Som sidst.
Til spørgsmålet om hvorfor jeg så ikke gik med for at få indflydelse?
I min optik er det en vildfarelse at tro, at man ikke kan få indflydelse som opposition, og at man får en masse politisk indflydelse som udvalgsformand. Nuvel, personligt havde det givet mig et fint vederlag og en flot titel, men ikke mere POLITISK indflydelse.
Uanset om man er borgmester, udvalgsformand eller menigt medlem at byrådet, så kræver det flertal at få gennemført sin politik. Og i de 4 år vi har siddet som opposition, der har vi været med i alle budgetter, også når de konstituerende parter ikke kunne blive enige og er endt i kaos – og vi har fået vigtige mærkesager med.
Så får jeg lidt mindre i vederlag, det overlever jeg helt sikkert.
Jeg gik ikke ind i lokalpolitik for vederlag eller titler, men for at præge det nære og nu med 12 års politisk erfaring og en politisk plan at lede kommunen.
Jeg mente på valgnatten og mener fortsat, at jeg ville være den bedste til borgmesterposten, og det gjorde næsten 4.000 vælgere også. Men da flertallet havde talt og peget på Søren, så var jeg ikke til salg for formandsposter.
Hverken Søren eller Per kunne på valgnatten blot tilnærmelsesvis formulere én politisk ambition, som det matematiske, borgerlige flertal ville samle sig om. Det er for fattigt, det er for lidt. Derfor gik jeg og Socialdemokratiet.
Socialdemokratiet kommer til at føre socialdemokratisk politik uanset hvor i salen jeg sidder. Med eller uden formandsposter. Med eller uden borgmesterposten.
Jeg syntes, at jeg igennem valgkampen og i det hele taget i min tid i politik, har vist klart og tydeligt hvem jeg er.
Jeg er ambitiøs, jeg går efter det, jeg synes er bedst – og jeg holder altid og uden undtagelse mit ord, hvilket den seneste uge nok har understreget et udtalt behov, ingen nævnt, ingen glemt.
Jeg kæmper mest af alt for dem, der ikke selv kan, og jeg magter at samle mennesker omkring vigtige dagsordener.
Det er mig, det er min politik og det er mit parti.
Tillykke med stemmeantallet. Rigtig godt gået, men allermest godt gået, at gå til valg på forskellige mærkesager – og så stå fast. Det kræver en vis rygsøjle. I særdeleshed når man kigger ud over det ganske land, og de studehandler som er lavet her og der. Svært for mig at se hvordan de yderste fløje kan samarbejde, helt udenom midten. Tror der flere steder viser sig store vanskeligheder og tviste henad vejen
Kære Mai-Britt,
Tak for dit klare og ærlige indlæg. Det er tydeligt, at du står fast på dine værdier og ikke lader dig lokke af titler eller vederlag, men holder fokus på det, der virkelig betyder noget: borgernes hverdag, kommunens udvikling og de mennesker, der har brug for en stærk stemme.
At du vælger at stå uden for en konstituering, der mangler politiske ambitioner, viser integritet og mod. Det er netop sådan en tilgang, der giver tillid til, at Socialdemokratiet fortsat vil kæmpe for de områder, der trænger mest – uanset hvor i salen du sidder.
Du har ret i, at demokrati ikke er et spil. Det er alvor, og det kræver ledere, der tør tage ansvar og sætte retning. Din vilje til at samle mennesker omkring vigtige dagsordener og din evne til at stå fast, selv når det koster, er en styrke for hele Hjørring Kommune.
Vi er mange, der ser og anerkender dit engagement, og som tror på, at din stemme fortsat vil gøre en forskel. Du har vist, at politik handler om indhold og visioner – ikke om matematik og poster.
Bliv ved med at kæmpe for dem, der ikke selv kan. – Med venlig hilsen Svend Høholt