Norske redningstjenester har sent lørdag aften igangsat eftersøgning efter en mand, der er faldet over bord fra M/S Norröna på vej mod Færøerne.
– Vi kan bekræfte, at en mand er faldet over bord omkring 12 sømil syd for Mandal. Vi påbegyndte eftersøgning med helikopter og flere både, siger Vincent Roos, redningsleder ved den norske redningstjeneste, til Ekstra Bladet.
Redningslederen oplyser videre, at man modtog anmeldelsen kl. 20.15 via de færøske myndigheder, der havde fået meldingen fra mandskabet ombord på Norröna.

Ifølge MarineTraffic har Norröna da også ligget nogenlunde samme sted i farvandet siden da, hvilket også gælder blandt andet HG 333 Isafold på positionen ud for Norge.
Diskussionen om post