Marianne Nissen har åbnet en lille perle af et kreativt værksted i Jernbanegade i Hjørring – Perlehøns – hvor store og små sammen og hver for sig kan lave smykke af perler.
Konceptet er kort fortalt, at man kommer ind og vælger en type smykke, man har lyst til at lave. Der følger materialer med alt efter det ønskede smykke, som laves i basis-perler. Det er primært små perler i et hav af nuancer.
Det er muligt at købe ekstra perler med til smykket, og al værktøj kan lånes i værkstedet.

– Alle er velkomne uanset alder til hygge her hos Perlehøns. Her er en god atmosfære med plads til fordybelse, og der er ingen grænser for den kreative udfoldelse. Det er en god idé på telefon 24248063 og instagram @perlehoens22 at bestille plads ved et bord, som man kan sidde sammen og være kreativ.
Marianne Nissen har alverdens perler og ting til øreringe, halskæder, armbånd, hårbånd med videre, og så sælger hun også smykker, hun selv laver.
Hun arbejder også med papirblomster, lamper af genbrug i den skønne kreative hule på adressen Jernbanegade 2.B i Hjørring.



