Forleden havde ansatte i den maritime branche mulighed for at tilbringe to lærerige dage ved Surveyor’s Day, som var arrangeret af Norwegian Hull Club og Gard AS i Bergen.
Blandt deltagerne var Lisa Hjermitslev som CCO, Hanne Magnussen som Marketing Manager og Area Sales Manager samt Senior Project Manager Allan Nielsen fra MarineShaft A/S i Hirtshals.

Her leverede de tre lokale erhvervsfolk et oplæg om reparationsmuligheder af beskadigede aksler, rorstammer og propeller, som de ansatte ved hjælp af innovative værktøjer er eksperter i hos MarineShaft A/S.
Deltagerne fra virksomheden i Hirtshals var nemlig inviteret til at være gæstetalere ved det nævnte Surveyor’s Day i Bergen, hvilket de naturligvis gjorde med stor fornøjelse, noterer Hanne Magnussen.
Foto: Kalimbassieris Maritime.


