Af Mathias Holger Nielsen
Konservativ kandidat til KV21
Hjørring Kommune
Hjørring Byråd skal gerne repræsentere alle borgere i Hjørring Kommune. I Hjørring Kommune er der en gennemsnitsalder på 44 år, mens gennemsnitsalderen i Hjørring Byråd er 57 år. Ingen byrådsmedlemmer er under 40 år! Hvem skal så repræsentere de unge i Hjørring Kommune?
Det er et demokratisk problem, at de mange unge i vores kommune ikke er repræsenteret i byrådet, hvor der træffes utroligt mange vigtige beslutninger, der har indflydelse på vores hverdag og fremtid. Unge går i skole, tager uddannelse, går til fritidsaktiviteter, har fritidsjob, bruger natur- og sportsfaciliteterne, den offentlige transport, kulturaktiviteterne og meget mere i vores kommune.
Unge er en aktiv og vigtig del af kommunen, og derfor er det vigtigt, at de unge får øjnene op for lokalpolitikken, og vi får nogle unge i byrådet. Vi skal have gennemsnitalderen ned i Hjørring Byråd, og vi skal have valgt flere unge ind, så vi kan få et repræsentativt byråd – for alle borgere i kommunen.
JEG STILLER OP TIL KOMMUNALVALGET, OG VIL REPRÆSENTERE DIG I HJØRRING KOMMUNE!
Vi skal sikre: – Et Ungeråd i Hjørring Kommune, som kan varetage de unges interesser og behov. – Et miljø hvor unge, frivillige foreninger og ungdomsorganisationer kan samles. – Et stærkt forenings- og kulturliv for alle i Hjørring Kommune.
Stem ungdommen ind – Stem Mathias Holger Nielsen!
Kære Mathias! Vi tilhører godt nok ikke den samme politiske overbevisning – men hvor er det fedt, at du vil stille dit kandidatur til rådighed – og er klar til at arbejde for din kommune. For du har helt ret – vi mangler unge, der har tid, lyst og energi til at engagere sig i lokalpolitik. Hvis vi vil være en kommune, der tiltrækker/fastholder unge, skal vi også kende deres ønsker og behov. Det kan både du og SFs Asger Jensen være med til at minde os (i den mere gråhårede/tyndhårede generation) om. God valgkamp!