Music Magazine uddeler fem stjerne og flotte anmeldelser af Vendsyssel Teaters juleforestilling Gabriels Vinger, der spiller sidste gang fredag den 19. december.
“Forestillingen formår at forene teatrets betagende fortællekraft med noget pudsigt, underfundigt og farverigt, som ikke hedder noget, men som sætter sig i sanserne hos både børn og voksne. Forestillingen har et… spektakulært udtryk.”, skriver Music Magazine.
Dermed fortsætter regnen af stjernedrys over Vendsyssel Teaters roste juleforestilling.
Gabriels Vinger spiller i denne sidste uge tirsdag, onsdag, torsdag, og fredag den 19. december er sidste gang. Du kan læse mere og købe billetter på www.vendsyssel-teater.dk


