Af Mette Brath
Hjørring
Der var engang en tid, hvor vores søn boede langt væk i 13 år, da kommunen ikke kunne finde plads på en institution i egen kommune.
Sønnike havde det meget godt, var omgivet af det samme personale i alle 13 år, og oplevede en masse spændende ting. Meget af personalet kom i vores hjem, og der er stadig en skøn kontakt med mange derfra.
Der var besøg af både Mor og Far hver uge, og Bonusmor, Bedsteforældre og resten af familien ca en gang om måneden. Turen hjem var lang og trættende for sønnen, der ofte blev træt af den lange køretur frem og tilbage.
Efter mange års bønner, fik sønnen endelig en lejlighed på en institution 3 minutters gang fra hjemmet i Hjørring. Alle var meget glade. Forældrene blev lovet at præcis samme normering og dagligdag, ville følge med fra den ene institution til den anden.
Det første år var super godt. Sønnen havde brug for ro og nærhed pga flytningen, og befandt sig bedst i huset. Familien nød at komme i både lejligheden og i fællesrummet, hvor der ofte var fælleshygge, dyrebesøg, fælleskaffe, fødselsdage mm. Til Jul kom selveste Julemanden i huset, og pårørende og personalet hyggede med æbleskiver, julesang og gaver i en lille time. Dejligt at hilse på hinanden og ønske hinanden glædelig jul.
Pludselig var det ikke muligt mere, så i sidste øjeblik blev sidste års julehygge med Julemanden, til individuelle små korte besøg i hver lejlighed. Ingen æbleskiver, ingen julehygge. Men dog et kort besøg og en lille gave fra selveste julemanden til dem alle 8 beboere i huset.
Nu er tiden igen til Julemandens besøg, og i år måtte det desværre ikke finde sted i huset mere, da der ikke er overskud til det blandt personalet. Sønnen har siden han så den første nisse spurgt, om hvornår Julemanden kommer.
Desværre er bostederne ramt af besparelser, frustrationer, opsigelser, langtidssygemeldinger og nye ledere. Selv forvaltningen er i sænk.
Førhen kunne vi alle hygge, hilse, hjælpe til og nød godt af en dejlig stemning og glade ansigter. En lille hilsen på sms eller messenger glædede os pårørende. Nu er tiden en anden, reglerne strammes og stemningen anspændes.
Hvor ville det være dejligt nogle gange, at vende tilbage til de gode gamle dage, da alle var glade og fornøjede. Et stort juleønske efter endnu et møde med én af lederne, med frustrationen rendende til af kinderne, fandt vi et kompromis.
Vi får lov til at holde Julehygge med besøg af selveste julemanden, i et mødelokale. Og vi forældre er lykkelige for endelig at kunne mødes og ønske hinanden en glædelig jul, efter et omtumlet år.
Alle vil jo i bund og grund det bedste for vores handicappede borgere og personalet. Og næstekærlighed er ganske gratis.
Det kræver teamwork og frivillighed, og husk det er gratis.
Tak til den leder der lyttede og fornuften sejrede i år.
De fleste eventyr slutter med De levede lykkeligt til deres dages ende. Hvem ved hvad fremtiden bringer i vores Velfærdsland?
Glædelig jul til jer alle, med ønsker om forbedringer for vores hjælpeløse borgere i året der kommer.
Foto: Privat.
Trist og dejlig læsning på en og samme gang. Godt kæmpet Mette Brath. Gid der var lidt flere ildsjæle af din kaliber i vores kommune, den slags kan vi nemlig slet ikke få for mange af.
Glædelig Jul