Hirtshals
Politiet havde fået en anmeldelse om, at datteren havde været voldelig mod moderen. Allerede i løbet af en uge var moderen så dårlig, at hun måtte indlægges på Hjørring sygehus.
Da en medarbejder røbede, at Doris var blevet indlagt, kørte datteren straks trods politiforbud derud, og hun fandt moderen i coma/livløs. På grund af politiforbud måtte personalet ikke fortælle Doris, som er eneste datter, spor om moderens tilstand; men datteren kunne se, at det var meget alvorligt.
Politiet åbnede så for besøg for datteren (men kun med ledsager- hun skulle være under opsyn). Jeg er som allerede nævnt moderens bisidder og tilbød mig også som ledsager til datteren, så hun kunne tilse moderen. Hun måtte jo ikke komme solo.
Den 15. september blev moderen pludselig uden varsel og udskrivningssamtale sendt retur til Sindal Plejehjem, hvor kommunen jo havde anbragt hende på “gæsteophold”(Hun havde ønsket at komme hjem).
Allerede den 24. september røg hun stærk dehydreret tilbage til sygehuset. Vi gik straks i gang med at kontakte Patientkontoret, og konsulenten lovede igen at kontakte overlægen og afdelingssygeplejersken med henblik på udskrivningssamtale, så Doris kunne komme tilbage til eget hjem, når hun var klar til udskrivning; men igen snød man patient og pårørende samt bisidder. Doris blev 6. oktober atter kørt til Sindal, og datteren og jeg fik først beskeden, da vi var på vej ud til sygehuset for at besøge hende.
Bagefter erklærer konsulenten fra Patientkontoret, at sygehuset intet kunne gøre. Dette finder jeg uhørt.
Hun lovede også at skaffe os information om, hvem der forbød personalet information til datteren (eneste pårørende), og hvem der nægtede almindelig udskrivningssamtale. Men svaret kom aldrig.
Vi blev kun mødt af tavshed i de 44 dage, Doris var indlagt – fik aldrig mere svar, end hvad vi selv kunne se og erfare under vore besøg.
Vi forstår ikke, hvem der har så stor magt – kan kræve at patienter og deres pårørende får så ussel og respektløs behandling (Tænker ikke på lægelig behandling).
Doris er nu i Sindal, og jeg har søgt værgemål for at hjælpe hende hjem. Datteren er jo stadig sat på sidespor på grund af sigtelsen for vold; men kommunen vil nu spærre Doris inde for altid og ikke lade hende vende hjem, hvilket hun har ønsket og håbet på i hele den onde periode. Hun er ved at miste livsmodet (ifølge kommunens notat af 18. september til Familieretshuset).
Trist, at vi ikke fik udskrivningssamtale, som lovet – at hospital og Regionskontor svigtede 100 procent, til fordel for en for os ukendt modspiller; for nu er alt håb ved at være ude.
Synes lige Regionsrådet (og befolkningen med) skulle vide, hvad der er foegået på regionens hospital i Hjørring, så I kan få stoppet den slags vilde overgreb på patienter og pårørende fremover.
