Da vi havde handlet ind gik turen mod børnehjemmet Dream. Vi lejede matatu, en lille bybus.
Vi kom ud på Dream ved middagstid, og jeg ved ikke hvad vi lige havde forventet, men efter gårdagens besøg på global Hope, er dette sted en hel anden verden. Der er i dag 97 børn, der bor på børnehjemmet, i alderen 1 1/2 år til 22 år. Der er både piger og drenge på hjemmet.
Regering (kommunen) har et kontor for forældreløse børn, børn hvis forældre er døde. Dette kontor kontakter Rachel, og hvis der er plads (Rachel har et kæmpe hjerte for disse børn, så hun finder altid plads).
Fordi Rachel har denne kontakt med kommunen, så har hun licens til at søge butikker/forretninger mm om mad, hvilken er en stor hjælp.
Vi fik en rundvisning på hjemmet, et fint og velkørende hjem, hvor alle børn havde det godt.
Alle børn har arbejdsopgaver, her er opvaskeholdet.
Frivillige fra området og kirken kommer en han om ugen og vasker tøj.
Vi havde jo et par kufferter med til børnehjemmet, og børnene var meget spændte på, hvad de mon fik. De blev linet op, de mindste først osv.
Det var en kæmpe glæde, at se hvor glade de blev. Hver barn fik to ting hver, og alle de mindste børn, ca 50 fik også sæbebobler.
Sæbebobler var et kæmpe hit.
Sjippetov gjorde stor Lykke.
Dream har også en fin skole, her går ca 220 elever, og knap halvdelen er elever fra selve børnehjemmet, de resterende 120 er børn fra det fattige nærområde.
Skolelederen viste os rundt på Skolen, faktisk en pæn og ordentlig skole, i forhold til at vi faktisk er i et meget fattig område. Skolesystemet i Kenya er meget stift og kun de bedste elever får støtte og klarer sig godt.
Vi havde jo købt ind til aftensmad , så der blev skrællet/ kogt og serveret mad til alle mand. Og de var ellevilde med maden, spagetti med kød/ kartoffel/ gulerod/ kål , og dertil en sodavand, et absolut festmåltid.
Link til tidligere artikel i serien
Mette Smalbro: Vores hjerter og sjæle er fyldt med taknemlighed og varme
Diskussionen om post