Den 21. september 2022
Efter morgenmad kørere vi ud ad “storbyen” Ngong. Vores mål er Masai Mara, en af Kenya’s store nationalparker. Masa floden inde i parken adskiller Kenya og Tanzania.
Vi kører afsted i 3 Busserkl 7.00, og turen skulle vare ca 8 timer.

Da vi kommer ud af storbyen oplever vi et helt andet Kenya. Der er travlhed på/ og langs af vejbanen. Vi er mange knallerter fyldt med mange slags varer bl.a. halmballer og majsplanter.

Der dyrkes rigtig meget majs i Kenya , og nogle få af de store landbrug, har maskiner. Men langt de fleste, må høste med håndkraft. Når Madsen er høstet af kolben, lægges det ud på store presninger, så det kan soltørres.

Vi kommer til byen Narok, hvor en af vores biler har brug for autohjælp, og vi får en lille pause, og så er det bare videre derudad.
Overalt langs vejen drives der kvæg, geder og får. Vi er nu kommet til masai land, og det er masai børn/ de unge, der har dette jo . En lille masai dreng oplæres, han starter med få dyr, og en dag har han måske 50 stk. kvæg.

Vi får en meget spartansk frokost ude midt i nærmest ingenting.

Herefter går det videre, og hvis vi syntes at vejene var dårlige indtil nu, så er det nu kun ,begyndelsen på absolut nærmest ikke eksisterende veje. Men efter 10 timer ankom vi til Masai Mara national park, hvor vi skulle have en 2 timers tour.

Vi var meget spændte på, om vi ville se nogle vilde dyr, og vi var da også ellevilde da vi så både zebraer, gnuer og antiloper. Pludselig kørte vores jeeps afsted med fuld fart, vi anede ikke hvad der foregik, før vi viste af det, holdt vi foran et stort træ, hvor en smuk gepard fremtonede.

Efter små to timer sluttede vores tour, med en fantastisk smuk solnedgang over savannen. Billeder kan slet ikke vise hvor fantastisk et syn dette er, at se savannen og syrerne gå til ro, ja måske ikke helt, for det er jo nu, at løverne og de andre rovdyr står op.

Jeg står her og tænker på den store kontrast, vi lige er kørt fra, drengene fra global Hope, som aldrig får set sådan en smuk solnedgang.
Vi kører mod vores overnatningsted, en teltlejr lige uden for Savannen. Vejene er her et krater af store huller, godt vores Safaribus er armeret under bunden, efter en endnu spændende dag, får vires chauffør og godt frem til vires Telt/ hytte lejr.

Natten kom med et, nærmest som at slukke for en kontakt, og med hylende hyæner udenfor vires telte, og andre lyde vi ikke var helt trygge ved, krøb vi under myggenettet. Men vi faldt i søvn, velvidende at flere maisai mænd holdt vagt hele natten udenfor.