Af Michael Bjørn Vajhøj
Sindal
Det er et interessant begreb; altså “dyre timer”. For er der nogle timer, der er dyrere end andre?
De fleste af os, der er i job, kender sikkert til begrebet; “overtidsbetaling”. Altså den mérløn vi får for at yde en indsats ud over de 37 timer, som vi ellers i vores ansættelseskontrakt er forpligtet til.
Andre – som for eksempel sygeplejersker – får tillæg for at arbejde på “skæve tidspunkter”.
Men er der vitterligt nogle timer, der er mere værd end andre?
Det vil jeg vove den påstand at sige, at det er der.
Jeg har i mange år spillet musik. Ikke derhjemme i stuen, men rundt omkring til fester i det meste af vores landsdel (plus lidt afstikkere længere væk).
Det stoppede jeg med for nogle år siden, og valgte i stedet at beskæftige mig med lokalpolitik.
Nogle ville mene, at de to ting intet har at gøre med hinanden.
Dem om det, for jeg er meget uenig.
Begge dele praktiseres nemlig i det, jeg kalder for “de dyre timer”.
Ser man på antallet af timer, så virker det måske overkommeligt – også selvom de skal lægges oveni ens arbejdstid hos ens normale arbejdsgiver.
Tidspunkterne derimod; de er sjældent indenfor klokken 9-17, eller som Dolly Parton sang “9 to 5”. Det foregår derimod i “de dyre timer”.
De timer hvor ens venner har fri, de timer vi kunne have brugt på frivillige fælleskabet, og de timer vi ikke mindst gerne ville have brugt på vores familie.
Personligt er jeg glad for at have taget valget. Personligt er jeg glad for at bruge de timer på dem, jeg holder allermest af.
For de dyre timer løber hurtigt op. Og pludselig er kassen tom.
Måske kommer der snart en ny version af “Luksusfælden”? Et program hvor folk har brugt alle deres dyre timer, men glemt det dyrebareste…
Indtil da: Pas på de dyre timer. De kommer aldrig igen.
