Af Michael Harritslev
Byrådskandidat Socialdemokratiet (A)
Vi skal til at være ærlige om klimaet – også her i Hjørring Kommune.
Klimakrisen er ikke noget, der først rammer “andre steder” eller “engang i fremtiden”, den er her nu. Vi ser kraftigere storme langs kysten, oversvømmelser, kraftig regn, lange tørkeperioder og generelt en natur under pres.
Alligevel bruger vi enorme mængder af tid på at diskutere placering af fx vindmøller og solceller, og om hvorvidt de kan ses fra en terrasse eller om en udsigt ændrer sig, og om de er så voldsomme, at et landskab ændrer karakter.
Efter min overbevisning fylder den debat alt for meget i forhold til, hvad der står på spil.
Vi kan diskutere udsigten til vindmøller, men vi kan ikke diskutere konsekvensen af at lade være. Det vil nemlig betyde et klima, der løber løbsk.
Vi kan brokke os over solceller, men alternativet er et landbrug og et lokalsamfund, der bliver ramt hårdt af tørke, storme og oversvømmelser.
Hvis vi lader æstetik være det afgørende hensyn, vælger vi i praksis at beskytte udsigt frem for fremtid. Det betyder naturligvis ikke, at man ikke skal tage hensyn.
Men vi kan ikke både ønske den grønne omstilling og samtidig afvise de løsninger, der gør den mulig.
Ja, den grønne omstilling og vedvarende energi kan ses i landskabet, men det er nu engang sådan, vi kan håndtere klimakrisen.
Det er ikke et valg mellem forandring eller ej. Det er et valg mellem kontrol og konsekvens.
Vi slipper ikke for forandringen. Vi vælger bare, hvem der styrer den. Enten former vi landskabet eller også gør klimaforandringerne det for os.
Hvis vi kun vælger usynlige løsninger, så vælger vi i praksis ingen løsninger. Derfor skal vi også bruge de muligheder, vi allerede har.
Hjørring Kommune ejer enorme tagflader på skoler, daginstitutioner, sportshaller, plejecentre og rådhuset. Og ja – det ville da kunne ses, hvis man ser godt efter – MEN det er konkret, og det er den slags valg, der faktisk gør en forskel.
Hjørring skal ikke være kommunen, der siger: “Vi vil gerne være grønne – men kun hvis ingen opdager det.”
Jeg er klar til også at stå ved de valg, der kan ses – for klimaets skyld.
Klima- og luftændringerne er helt håndgribelige og sundhedsskadelige i Rakkeby, dvs. på grund af frygten for klimaændringer skabe det nuværende Hjørring Byråd andre katastrofer, mens milliardærer som Henrik Stiesdal får 124 mio. kr. fra staten til sine pyrolyse-forsøg. Kunne han da i det mindste ikke selv betale? Eller betale erstatning til naboerne?
Nu handler det jo ikke kun om æstetik. Det handler også om at den jord der inddrages til de her projekter, den bliver fremadrettet ubrugelig til dyrkning af fødevarer grundet den kemiske forurening, som de her anlæg laver. Hvor er vores basale menneskerettigheder til rent mad, rent vand, rent luft og rent jord?