Af Michael Jordan Harritslev
Byrådsmedlem og kandidat
Socialdemokratiet
Jeg har dyb respekt for debatten om Hirtshals Havn. Respekt for at man kan være uenig om havneudvidelsen om Natura 2000 contra Fredskov. Den debat skal tages. Jeg står derimod totalt uforstående over for, at nogle debattører på næsten konspirationsagtig måde fremfører, at planerne om havneudvidelsen er foregået i ly af mørket og, at der er tilbageholdt vigtige oplysninger. Udenforstående må næsten henledes til at tro, at borgmesteren, dele af administrationen og havnens bestyrelse er mødtes om natten på tilfældige parkeringspladser uden for byen for at planlægge udvidelsen bag borgernes ryg.
Jeg forstår ikke, at det er nødvendigt at krydre sine fuldstændige legitime holdninger med udtryk, ytringer og påstande, der beskriver bestyrelsen som værende total uprofessionel, og at de centrale personer omkring havneudvidelsen ikke er opgaven voksen. Endvidere at der er tale om et vanvidsprojekt, hvor de involverede parter er upålidelige personer, der henholdsvis skjuler oplysninger eller kommer med bevidst urigtige oplysninger. Alt sammen styret af borgmesteren, som ingen tør sige imod.
Sidste skud på fortællingen er nu, at byrådet hastede sagen igennem på byrådsmødet onsdag aften uden at have sat sig ind i tingene.
Det provokerer mig.
Nu kan jeg selvfølgelig komme til at virke fornærmet, men jeg vil ikke beskyldes for ikke at sætte mig ind i tingene. Jeg har tidligere skrevet, at man som medlem af byrådet, skal være meget bevidst om, at man er med til at træffe beslutninger, der kan komme til at berøre rigtig mange menneskers hverdag, og derfor har man som byrådsmedlem en dyb forpligtigelse til at sætte sig ind i tingene – herunder tænke selv. Jeg var med til at behandle og sende sagen videre på byrådsmødet. Det gjorde jeg, fordi jeg løbende og loyalt er blevet orienteret om processen omkring havneudvidelsen – herudover er jeg af flere omgange blevet præsenteret for planerne og haft adgang til korrespondancen mellem de forskellige parter, styrelser og ministerier.
På den baggrund har jeg efter bedste overbevisning stemt ja til den videre proces, da jeg mener, det er den rigtige beslutning.
Hirtshals Havn er et af de største aktiver Hjørring Kommune har. Vi har alle en forpligtigelse til at gøre den til en kæmpe generator for bæredygtig vækst og udvikling for havnens kunder og brugere.
Overalt i verden er man i gang med at havneudvidelser. Det er ikke tilfældigt. Lad os nu få en ordentlig konstruktiv debat om Hirtshals havns udvidelse holdt i en tone og en tro på, at vi alle vil havnen det bedste.
…. og ja tempoet betyder lidt i denne sag. Vi skal huske på, at der stadig er vand i de havne, der ligger i nærheden af Hjørring. Vi skal nødigt ende i en situation, hvor vi står på kajen i Hirtshals med billetten til et ”skib”, der har valgt at sejle til en anden havn, fordi de har udnyttet tiden til a bygge en moderne, innovativ, dynamisk og ikke mindst bæredygtigt en af slagsen – alt imens, vi brugte tiden på at alt andet end en konstruktiv dialog med hinanden om havnens udvidelse.



der e jo netop ingen debat når i har bestemt de hele og igen alt peger på at den lille udvidelse ikke kan gå rundt økonomisk du siger at du mener du er god til at sætte dig ind i sagerne der var åbenbart ingen der gad at spørge andre end arne om det med natura 2000 var rigtigt bare se det brev miljøministeriet sendte til mig som bare var en forespørgsel det gik jo hurtigt med svar
Det blev jo netop i Byrådet ,onsdag, aften, enstemmigt besluttet, at sagen skulle ud i offentlig høring og drøftelse – så derfor har jeg lidt svært ved at forstå din påstand om “ingen debat”. Og der ér i forskellige omgange spurgt ind til konsekvenserne af at bevæge sig ind i et EU-beskyttelsesområde (Natura2000). Det senest uddybende svar modtog vi netop i onsdags. Skrivelsen afsluttes således: Det er ikke bare en formsag at træffe beslutning om fravigelse af Natura 2000-reglerne. Det kræver, at betingelserne er opfyldt, herunder at der først er foretaget en grundig habitatkonsekvensvurdering, før det vurderes, om fravigelsesbetingelserne er opfyldt. Den foreskrevne proces skal følges, og EU-Kommissionen skal vurdere, om den er enig i, at betingelserne for fravigelse er opfyldt. Da der er tale om en undtagelse fra direktivet, fortolkes undtagelsesbetingelserne restriktivt af EU-Kommissionen og EU-Domstolen.
i det brev jeg modtog stod der at det er lige let eller svært at få lov til at gå ind i natura 2000 som det er at gå lige op til, det kommer an på hvordan det griber ind i området og jeg tror ikke at der vil være ret meget forskel på ansøgningere. begge dele kan sikkert lade sig gøre