Michael Vajhøj fra Venstre bakker utvetydigt op om Oscar Djurhuus, når denne i sin egenskab af formand for Tornby Friplejehjem anmoder om at få lavet lokalplaner for lige præcis denne mulighed i Hjørring Kommune.
– Det er vores ældre medborgere, der har skabt den gode verden vi lever i, og som vi hver dag nyder godt af. Derfor mener jeg, at vi skylder dem, at der bliver tager godt hånd om dem – og at deres alderdom skal være fyldt med ligeså megen livsmod og handlefrihed, som deres liv hidtil har været, noterer Michael Vajhøj på Facebook.

– Igennem hele vores liv har vi muligheden for selv at vælge til og vælge fra, og når vi bliver ældre skal vi ikke fratages den rettighed. At have indflydelse på eget liv handler ikke kun om retten til at bo i eget hjem eller ej, men om retten til at være en aktiv spiller i eget liv, og om selv at kunne bestemme over hvordan det skal indrettes, uddyber Michael Vajhøj.
– Det handler om retten til at leve længst muligt i sit eget liv. Den ret burde alle have, slutter den lokale byrådskandidat fra Venstre.
Link til tidligere indlæg
Hvorfor må der ikke laves lokalplaner for friplejehjem i Hjørring Kommune?



Godt skrevet .
Indlysende at vi må have denne rer