Af Mikael Borup
Fisker i Hirtshals
Kære Rasmus Prehn, hvorfor er det, at du IKKE vil indse, at yderligere nedskæringer i fiskeriet (som gjort før og IKKE virket), er den forkerte måde at gribe tingene an på? Det er gjort før og slået fejl, fejl, fejl…
Du vil gå nye veje, men hvorfor så lave samme fejl igen og igen? At nedskære yderligere er som at tisse i modvind. Det virker ikke i længden, men tilfredsstiller dine støttepartier, som vil have fiskeriet udfaset og afviklet.
Gør nu, som du siger, du vil, og gå nye veje. Der er masser af muligheder, men det kræver blandt andet en omstrukturering af dit embedsværk og måden, som bestandsestimering og forskningen foregår på. Vi skal have valide data og ikke bruge statistik og beregningsmodeller for at vurdere vores ressourcer.
Gummistøvlerne på og ud ombord i skibene og samle data de næste par år, så ved du, hvad du har at gøre med derude. Se til vore naboer mod nord, hvordan de bruger de etablerede rederier til at købe sig ind ombord og tage på togter sammen med fiskerne og her samles date i real time.
Tænk nyt og før det så ud i livet!
Fra Røgters Bureau forlyder det, at det er Rasmus Prehn, der har fået briterne meldt ud EU.
Målet synes at være meget snedigt. Når de krakker, kan Vi købe dem og melde dem ind i EU igen.
Og det er allerede godt igang. Rasmus giver tilskud til at eksportere kohorn dertil, så de allerede ved overdragelsen ligner vikingerne noget mere.
Jeg tager den seriøse igen. Man må have et samlet billede af området og ikke bare folk, der har snævre interesser. Det gælder også Hirtshals havn og fx vindkraft.
Hvad er det man vil. Skal de tilbageværende små fisk sælges som Kielersprotter eller hvad. Svenskerne kan knapt fange en surstrøming. Der er ganske få laks tilbage Østersøen.
Så mine bemærkninger går ikke bare på enten så Vi kun har de fisk på billeder eller Rasmus Prehs resort område ikke er koblet til de mange variable, man faktisk kan flytte på.