Af Mikael Justesen
Vi er nødt til at have en snak om pension. For det nytter ikke at accelerere alderen for tilbagetrækning i takt med at vores levealder stiger. Vi må finde andre løsninger – af hensyn til både arbejdstager og -giver.
Det kan nemlig godt være vi siger til hinanden, at 50 er det nye 40, 70 er det nye 60 og så videre.
Det er bare noget vrøvl. Jeps, der er eksempler på 74-årige med jernhelbred og knivskarpe hoveder, der løber en maraton med en 20 kilo tung sæk på ryggen og klatrer i bjerge. Men den gennemsnitlige lønmodtager vil opleve, at det på et eller andet tidspunkt markant før de 74 begynder at gå ned ad bakke med energien, med skarpheden og i øvrigt også med motivationen.
Og så er det i øvrigt lige meget om man hedder Arne og har slidt med kroppen eller hedder noget andet og har slidt med hjernen. Der kommer et tidspunkt, hvor de fleste har det bedst med at kunne sige “færdigt arbejde” med god samvittighed. I stedet for at skulle pine endnu fire-fem år ud på kontorstolen, på byggepladsen, i klasseværelset eller hvor man nu tjener sine penge. Og sit fædreland. Mens det bliver sværere og sværere at følge med, at levere som man kunne engang og nå at blive frisk i løbet af weekenden, inden mandag morgen banker på igen.
Set fra arbejdsgiverens synspunkt er sagen den samme: Man kan være nok så dygtig til at motivere og være dansk mester i seniorordninger, man kan tage alle tænkelige hensyn og holde skåltaler om hvor imponerende det er, at Jensen i salgsafdelingen trods sine 38 år på en lederpost har fundet sig til rette med ”de nye opgaver”. Altså noget i retning af et skånejob, fordi Jensen på 71 år ikke selv har kunnet komme til den erkendelse at kræfterne ikke længere rækker. “For hvad skal jeg ellers tage mig til”….
Som vi gør det nu, vil en forfærdelig masse Jensen’er, Hansen’er og Isaksen’er få en tiltagende ydmygende afsked med arbejdsmarkedet efter en ellers glimrende karriere og helt igennem fortrinlige indsatser på et arbejdsmarked, der har trukket alt det, de pågældende havde at tilbyde, ud. Samtidig med at virksomhederne skal bruge stadig mere energi på at finde på løsninger, således at XXL-seniorerne har noget at give sig til, indtil de bliver til støv i et lille kontor, hvor telefonen aldrig ringer.
Jeg er 50 og objektivt betragtet er det vel heromkring at man topper. Fysikken er fin, rygsækken med erfaringer er godt fyldt op, personligheden udviklet (så godt som den nu kan blive) og nysgerrigheden er intakt.
Men jeg kan da godt mærke det! Der sniger sig langsomt nogle “det har vi prøvet”-tanker ind, når jeg bliver præsenteret for “nye” ideer. (Se bare, hvor fanden kom de citationstegn fra?), jeg skal trampe hårdere i pedalerne for at mønstre samme entusiasme for ny teknologi som før – og jeg synes af og til at ungdommen er snotforkælet, ledelsesresistent og svær at forstå. Kort og godt: jeg er ved at blive gammel. Og jeg kan garantere: jeg kæmper imod så godt jeg kan!
Alene om dét – det er jeg ikke. Det tror jeg ikke på. Men jeg har stadig en uendelig årrække på arbejdsmarkedet foran mig. Oprindeligt stod der i min kontrakt, at jeg skulle fratræde den måned jeg bliver 70. Men det gør der ikke mere – det er ulovligt! Sagen er bare: det vil være en katastrofe, ikke bare for mig men også for min virksomhed og ikke mindst de stakler jeg omgiver mig med, hvis jeg bliver hængende, ikke bare til 70, men til 75 eller 79. Der er vel ingen der seriøst mener, at det vil være en god ide at jeg klynger mig til min stol så længe?
Lad os sammen blive enige om, at vi skal have løst denne udfordring: der er et tidspunkt hvor både arbejdsgiver og -tager er bedst tjent med ”færdigt arbejde”. Om det er 67, 69 eller 71 – det ved jeg ikke. Det må kloge folk finde ud af. Men et godt arbejdsliv er ikke ”For Evigt”. Og ja, det betyder at vi skal spare flere procenter op til pension. Men jeg er sikker på at også arbejdsgiverne vil være interesseret i at bidrage til det – således at det bliver en ret OG en pligt at tage en værdig afsked med arbejdslivet, hvor ingen først skal bæres over med og siden bæres ud.
Mikael Justesen er direktør ved TV2 Nord.
